Søg artikler

Mejerivirksomheden Arla Foods er gået i gang med at indrette deres hovedkvarter på en ny måde for at understøtte medarbejdernes samarbejde og effektivitet. Forud for valg af løsninger er gået en omfattende afdækning i form af observationer, interviews, spørgeskemaer og bygningsanalyser.

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune etablerede i 2015 en
fælles FM-enhed for hele forvaltningen. Det har været en lærerig rejse at gå fra
lokalt ansatte FM-medarbejdere til en stor tværgående enhed på omkring 500
medarbejdere. For at nærme sig målet har en del af turen måtte gå rundt om
Tivoli og den gamle haves helt særlige fokus på service og brugeroplevelser.

Kontorlejemålet, er en ressourcekrævende post, ved at dele omkostningerne op blandt mange virksomheder, opnås der store besparelser for den enkelte virksomhed. Det giver virksomhederne en bedre udnyttelse af ressourcerne, giver fleksibilitet og gør det muligt for mindre virksomheder, at have et professionelt set up i kraft af reception, mødelokaler, kantiner m.m.

Indretning af arbejdspladser – workplace design – er langt fra blot et spørgsmål om at vælge nye møbler og fordele pladsen mellem afdelinger og medarbejderne. Workplace design er et vigtigt og virkningsfuldt redskab, som stadig flere virksomheder anvender til at øge produktivitet, videndeling og trivslen blandt medarbejdere, mindske stress og styrke en bestemt virksomhedskultur.

På DFM netværks årskonference handlede PLH Arkitekters indlæg ’25 år med nye måder at arbejde på’ om, hvordan indretning af arbejdspladser siden slut 80’erne har skiftet fra udelukkende at fokusere på øget arealeffektivitet til i dag også at handle om bæredygtighed, læringsmiljøer og medarbejdernes individuelle behov. I samme periode er facility manageren rykket ind i en strategisk position, hvor indretning, drift og service spiller en væsentlig rolle for at virksomhederne kan nå strategiske målsætninger.

Skolens rum modarbejder skolereformen, og her tænkes ikke kun på lange gange, små klasselokaler og gamle stole og borde. At skolens rum er forældede er nok ikke den store nyhed for de fleste af os, da vi enten har eller har haft vores daglige gang i folkeskolen. De fleste skoler er fyldt med lange gange og klasseværelserne er fyldt til randen med borde og stole og ser ud som de har gjort i flere årtier. Så det er indlysende, at skolens rum ikke umiddelbart passer på en skolereform med bevægelse, forskellige holdstørrelser og varierende læringsformer. Derfor er mange skoleledere, lærere, pædagoger og forældre også optagede af, at der i folkeskolen skabes rum der er mere velegnede til at understøtte nutidens og fremtidens læringsgrundlag. Og for at skabe større fleksibilitet og bedre rammer for læring har man på flere skoler taget initiativer til at lave bedre udemiljøer, nye faglokaler, gruppemiljøer og diverse ombygninger for at skabe en større fleksibilitet og bedre rammer for læring.

Alle kender de forskellige varianter af fiaskoer, når det gælder indretning af arbejdspladser. Det kedelige kontor. Det nyskabte, sterile storumskontor. Det overfriske forsøg på at være kreativ. Og vi ved, hvor svært, det er understøtte kreativitet i hverdagen. Men kan vi ikke blive bedre? Hvad skal der til for, at de rum, vi arbejder i, understøtter den kultur, vi gerne vil skabe?

ARBEJDSMÆSSIGE TENDENSER – HVORDAN ARBEJDER VI I FREMTIDEN?
I en globaliseret verden med stor konkurrence og en høj forandringstakt er det nødvendigt med innovation, og her er det en kritisk faktor at have de bedste medarbejdere. Virksomheder skal tilpasse sig skiftende markeder, forskellige økonomiske strukturer og
politiske strømninger.