Søg artikler

Da PLH Arkitekter udformede konkurrenceforslaget til det nye hovedsæde, blev DSV’s tydelige vision om ’One Company – One DSV’ oversat til en enkel og kvadratisk bygning – ét rum, hvor alle medarbejdere er lige. Konceptet vandt genklang i DSV’s bestyrelse ikke mindst fordi det genkalder historien om firmaets spæde start tilbage i 1976, hvor en håndfuld selvstændige vognmænd sad sammen i ét rum og grundlagde den virksomhed, der i dag beskæftiger 22.000 medarbejdere på verdensplan.

I maj 2015 gennemførte de to uddannelser for fjerde gang et lærerigt tværprofessionelt samarbejde med fokus på at kvalificere studerende til at udvikle funktionelle køkkener, kantiner og gode måltider på arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner. Projektet fokuserede både på hensyn til slutbruger, driftsmæssig ressource-optimering, økologi og madspildsreduktion, arbejdsmiljøhensyn, hygiejne, brandsikkerhed med mere.

Som FM-ere er vi rigtigt gode til at administrere drift og vedligehold. Men hvor gode er vi til at håndtere et samarbejdsforhold? Hvor gode er vi til at have med mennesker at gøre både internt i organisationen og udadtil?
Sådan lød spørgsmålene fra professor Christian Coenen fra ZHAW – Zurich University of Applied Sciences, der var indbudt som hovedtaler på DFM netværks Årskonference 2015.

FM kan spille en central rolle i at forandre kulturen på en arbejdsplads og medvirke til at styrke både medarbejdermotivation og bundlinje. Det er læren fra et projekt i PostNord om opgradering af faciliteterne i det internationale postcenter ved Københavns Lufthavn. Opgaven blev løst af FM-afdelingen i PostNord i samarbejde med kulturdesignbureauet UiWE. UiWE har specialiseret sig i at skabe helhedsorienterede løsninger for mennesker og virksomheder ved at forbinde kultur- og rumforståelse.

Som facilitator for session I var det min rolle at introducere deltagerne for tre meget interessante og meget forskellige oplæg. De er kort resumerede herunder og to af oplæggene er fyldigere beskrevet i de følgende artikler.

Resultater og erfaringer fra arbejde med Shared Spaces blev præsenteret af Susanne Balslev, DTU. Forskningsarbejdet er udført af Rikke Brinkø, Ph.d.studerende CFM, DTU Det er overraskende interessant, at bringe ’shared’-tankegangen et facilitetsniveau op. Med et projekt omkring Lyngby Idrætsby blev det at dele faciliteter, bragt fra ’stolen og skrivebordet’ til dobbelt udnyttelse af rum, det fælles rum. Flere typer på Shared Space, en ny typologi over shared space blev behandlet.

Shared space starter med at se muligheder; En hollandsk far bemærkede at der var et ledigt klasselokale på hans datters folkeskole. Da han var selvstændig slog det ham som et fremragende alternativ til at arbejde hjemme fra – at arbejde på skolen ville spare ham for den tid det tog ham at hente og bringe datteren hver dag. Han foreslog ideen for skolen, som var positivt indstillet og stillede skrivebord, internet og kaffemaskine til rådighed. Lokalet bruges nu af en gruppe af selvstændige forældre, som arbejder løs mens deres børn bliver undervist. Forældrene har fået lov til at benytte lokalet gratis på betingelse af, at de hjælper til med små opgaver i løbet af skoledagen, som for eksempel at stå vagt ved legepladsen i pauserne. Konceptet er efterfølgende blevet udbredt til flere interesserede skoler, og er et rigtig godt eksempel på hvordan man optimerer brugen af en bygning ved at dele lokaler og faciliteter.

I de seneste år har vi set en stigende interesse for merværdi som koncept inden for Facilities Management (FM), og for hvordan man skaber og måler merværdi. Der anvendes et væld af forskellige betegnelser og definitioner, og der opereres med mange forskellige typer af merværdi, såsom brugsværdi, kundeværdi, økonomisk værdi, miljømæssig værdi, kulturel værdi og relationel værdi.

Da cheferne for serviceafdelingen og tekniske afdeling på Hospitalsenhed Midt besluttede at slå de to afdelinger sammen, valgte de også at dele ledelsen mellem sig. Det strider mod organisationsteorierne, men har vist sig at fungere i praksis.

Det er en stor mundfuld for en FM-organisation pludselig at stå med 400.000 kvadratmeter ekstra ejendom. Og udfordringen bliver ikke mindre af, at de ekstra kvadratmeter huser nogle af Danmarks mest kendte kulturejendomme.
Det var situationen, da Slots- og Ejendomsstyrelsen i 2011 blev omdannet til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE). Den nye styrelse fik foruden slottene – 350.000 kvadratmeter i alt – også ansvar for 10 kulturinstitutioners ejendomsportefølje – 400.000 kvadratmeter i alt, heriblandt en lang række store og berømte bygningsværker som Operahuset, Den Sorte Diamant og Statens Museum for Kunst.