Søg artikler

Mens man generelt i landet afventer den nationale skolereform har Helsingør
Kommune udfordret en lokal folkeskole med en space management -analyse
og gennemført en vellykket mindre ombygning for at optimere anvendelsen af
eksisterende fysiske rammer. Nationale undersøgelser peger på, at folkeskoler
kun anvender deres bygningsareal med 40-50 % af det mulige. Sådan ser det
også ud i Helsingør Kommune. Den viden har vi gjort nytte af i denne case. Det
vækker jo en bygningsejers interesse at samle flere aktiviteter på de samme
kvadratmetre.

Nye vilkår stiller nye krav til FM-cheferne, men giver også nye muligheder.
Efter nogle kriseår med fokus på kerneforretningen, begynder topcheferne i
stigende grad at interesse sig for støttefunktionerne, viser undersøgelse fra
Ernst & Young.

Udvalgte kommunale opgaver kan med fordel udliciteres, mener Herlevs
borgmester Thomas Gyldal Pedersen, og kom med konkrete eksempler
fra sin egen kommune. Men leverandørerne skal kunne dokumentere det
økonomiske potentiale i at lægge opgaverne ud, fastslog han.

Nøgletal og benchmarks kan være den skinbarlige sandhed, men sådan
opfattes de ikke nødvendigvis hos modtagerne. Tal kan bruges til at sætte
en dagsorden, og som afsender er man nødt til at overveje, hvordan tallene
vil blive opfattet, lød det fra økonomichef på DFM konferencen.

Den økonomiske krise tvinger virksomhederne til nøje at overveje hver en
kvadratmeter, de bruger på medarbejdere. Udfordringen er at få optimal
økonomisk udnyttelse af virksomhedens kvadratmetre og samtidig
bevare den fysiske og psykiske arbejdsglæde blandt medarbejderne. En af
løsningerne er brugen af Space Management værktøj.

Ingeniører uddannes til at skabe forbedringer i samfundet og på et universitet
som DTU står bæredygtighed i dag højt på den politiske dagsorden,
når det gælder uddannelse, forskning, innovation og myndighedsbetjening.
DTU Campus Service (CAS), universitetets FM afdeling, er en væsentlig
intern samarbejdspartner i realisering af bæredygtighed på universitetet.
Derfor er CAS startet på en udviklingsproces som skal føre til at
bæredygtighedshensyn systematisk indgår sammen med øvrige funktionelle,
økonomiske og æstetiske hensyn i et nyt og samlet kvalitetsmål. Som
led i et forskningsprojekt om bæredygtighed i FM har jeg haft lejlighed til at
følge denne opstartsfase på nært hold.

I denne artikel giver seniorforsker Kim Haugbølle fra Statens Byggeforskningsinstitut,
Aalborg Universitet en introduktion til de nye krav om totaløkonomi
for offentligt byggeri, forklarer hvordan totaløkonomi indgår i
den nye miljøcertificeringsordning for bygninger DGNB , og beskriver hvilke
tilpasninger til de grundlæggende principper bag totaløkonomi, der er
nødvendige med den nye miljøcertificeringsordning.

Commissioning af bygninger er i stigende grad begyndt at finde anvendelse
ved byggeprojekter i Danmark. I USA har det i en længere periode været
normal praksis at benytte Commissioning ved større byggeprojekter, og
erfaringer herfra viser at der er store fordele ved dette både i form af økonomiske
og energimæssige besparelser, men også i form af generelt mere
driftsvenlige bygninger.
Ved DTU Management er der i 2010 gennemført et masterspeciale om
Commissioning i samarbejde med ingeniørfirmaet Grontmij, tidligere
Grontmij |Carl Bro. På den baggrund gives der i denne artikel en introduktion
til Commissioning og en præsentation af hovedresultaterne fra masterafhandlingen,
der blev udarbejdet af den islandske civilingeniør Rúnar Örn
Ágústsson med professor Per Anker Jensen som vejleder fra DTU og Ole
Teisen som kontaktperson til Grontmij.

Under den økonomiske opbremsning blev ord som nedskæringer,
besparelser og outplacement hverdagsbegreber, men trods de dystre
temaer er der et fagområde, der har arbejdet op mod vinden.

Hvorfor er det så svært at indtænke levetider, genanskaffelse, totaløkonomi, driftsvenlighed når der skal bygges nyt, eller når der skal ombygges og renoveres? Hvorfor hører og ser man stadig en række eksempler på manglende omtanke, manglende rettidig omhu, manglende sund fornuft set fra et
drifts- og brugersynspunkt i valget af løsninger i dagens byggeri? Hvorfor er besparelser undervejs i byggesagen ofte med store konsekvenser for den fremtidige drift og vedligehold?