Søg artikler

Hvorfor er det så svært at indtænke levetider, genanskaffelse, totaløkonomi, driftsvenlighed når der skal bygges nyt, eller når der skal ombygges og renoveres? Hvorfor hører og ser man stadig en række eksempler på manglende omtanke, manglende rettidig omhu, manglende sund fornuft set fra et
drifts- og brugersynspunkt i valget af løsninger i dagens byggeri? Hvorfor er besparelser undervejs i byggesagen ofte med store konsekvenser for den fremtidige drift og vedligehold?

I denne artikel behandles bygningers livscyklus og levetid ud fra nogle forskellige principper og aktuelle udviklinger. Det første princip er lærende bygninger, der sigter mod at skabe bygninger med lang levetid med mulighed for tilpasning til brugernes ændrede behov. Et væsentligt element i lærende bygninger er at se på levetiden af bygningens forskellige bestanddele. Dette princip er også et vigtigt element i Cradle to Cradle – i hvert fald når Cradle to Cradle filosofien skal implementeres i forhold til byggeri, som bl.a. entreprenørfirmaet NCC er begyndt at arbejde med.
Endelig omtales en ny lov fra Japan, som hidtil har været kendetegnet ved ekstremt kort levetid for boliger. I 2008 vedtog det japanske parlament imidlertid den såkaldte 200 års lov, der sigter mod at ændre boligbyggeriet radikalt til en levetid af boliger på 200 år. Udover skattemæssige incitamenter er virkemidlerne subsidiering bl.a. i form af omfattende støtte til forskning og udvikling. Samtidig stilles specifikke tekniske krav, herunder også til driften med langsigtede vedligeholdsplaner og periodiske inspektioner.

Totaløkonomiske beregninger er et kendt begreb i byggebranchen og der har gennem en årrække været stillet krav til de offentlige bygherrer om at de skal vælge de totaløkonomisk set bedste løsninger. Undersøgelser viser imidlertid, at meget få bygherrer – såvel offentlige som private – får gennemført totaløkonomiske beregninger. For det almene byggeri er der i 2010 kommet skærpede krav til totaløkonomi og der skal nu laves beregninger på alternative valg f.eks på klimaskærm. For den statslige bygherre er der ligeledes nye krav på vej.

En del danske bygningsejere, rådgivere og FM-virksomheder har siden energikrisen i 70’erne lavet energiledelse, og der er i disse år fornyet interesse for at reducere energiforbrug og mindske CO2 udledning fra eksisterende bygninger. Som noget forholdsvist nyt er der nu ES CO (Energy Service Companies) på det danske marked, som tilbyder nye muligheder for finansiering og garanti for energibesparelser.

Vi i Danmark er ikke alene om at fokusere på at skabe de bedst mulige vilkår for kernevirksomhedens udøvelse. Men vi er – sagt i al beskedenhed – rimelig gode til det. Måske fordi det ligger i vores kultur, og måske fordi vores danske og nordiske kultur giver os nogle forspring.

Slots- og Ejendomsstyrelsen udfordrer nu alle interesserede på deres viden om kontorer og organisation med et nyt digitalt inspirationsværktøj på www.kontorudfordringen.dk.

Ejendomme, bygninger og arealer repræsenterer betydelige værdier. Der er store økonomiske muligheder i god strategisk udvikling, forvaltning, drift og vedligehold af værdierne. Til dette behøves professionelle ejendomsudviklere – praktikere med solid kundskab indenfor arkitektur
og teknik, økonomi og jura, personale- og projektledelse.