Søg artikler

KAN VI DELE MERE?
Shared space er et samlende begreb for arealer og faciliteter der deles mellem personer fra forskellige organisatoriske sammenhæng. Det lyder måske udfordrende, men vi deler allerede mere end vi lige tænker over. Offentlig transport, andelsboliger og brugsforeninger har eksisteret længe, co-work kontorer kan efterhånden findes i de fleste større byer, og nye tiltag som Uber og AirBnB får stadig større plads i vores bevidsthed. Så hvorfor ikke også dele underudnyttede skolelokaler, sportsfaciliteter eller virksomhedslokaler? For undersøgelser viser at rigtig mange lokaler nemlig står tomme en stor del af tiden. Politiken skrev i 2012 at undersøgelser viste at lokalerne i folkeskolen i gennemnit stod tomme 50 % af tiden og en undersøgelse lavet af signal arkitekter i 2013 viste af det samme var gældende for kontorlokaler (Saietz, 2012; Signal arkitekter, 2013).

Min PhD-afhandling ”BRUGERVENLIG BYGGEPROGRAMMERING TIL HOSPITALS DESIGN” [1], som jeg forsvarede i april 2016, er et bidrag til den igangværende debat om, hvorledes man kan forbedre designprocesserne for komplekse byggerier, for eksempel
hospitaler. Hospitaler er interessante, da de er store og komplekse byggerier, som koster mange penge og tager mange år at bygge. Derudover er de underlagt krav fra mange aktører: Politikere på regionalt og landsniveau udstikker de økonomiske rammer og målsætninger for, hvad hospitalerne skal kunne, hvor mange der skal behandles osv., men rammerne og målene er ikke nødvendigvis faste og bliver ofte ændret i løbet af byggeprocessen. Interessenterne i et hospitalsbyggeri består af mange forskellige grupper: Politikere, bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører, ansatte, patienter og pårørende. Gruppen af
ansatte kan videre underinddeleses i en mængde forskellige faggrupper, læger, sygeplejersker, portører, rengøringspersonale, lægesekretærer, kontoransatte, facility managere m.fl., som ikke nødvendigvis deler det samme syn på, hvordan et hospital skal indrettes for at understøtte netop deres arbejde.

De 98 danske kommuner er forskellige i størrelse, men står over for de samme udfordringer med hensyn til at eje, bygge, drifte, vedligeholde og udvikle faciliteter som skoler, daginstitutioner, administrationsbygninger og sportshaller. CFM og FOA har sammen gennemført en undersøgelse af 6 kommuners erfaringer med at etablere et nyt ejendomscenter og 65 kommuner har via en national spørgeundersøgelse suppleret med deres erfaringer med at etablere et ejendomscenter. Denne artikel bringer de væsentligste resultater til inspiration for dem der selv står overfor etablering af et ejendomscenter.

Fm Update nr 4 2016. koncentrerer sig primært om CFM's nordiske konference om usability

DESIGN KONKURRENCEN MED DE RIGTIGE PARAMETRE
I DRs udbud af serviceydelser i 2015 var der ikke mulighed for forhandling med leverandørerne efter tilbuddene var afgivet. Det betød, at vi alene kunne finde vinderne ud fra de afgivne tilbuds opfyldelse af udbudsmaterialets krav – og uden mulighed for efterfølgende dialog og ændringer af kravsspecifikation, tilbud og kontrakt. Der var med andre ord tale om ’ét skud i bøssen’ for leverandøren ved tilbudsafgivelse, og derfor lagde vi meget arbejde i at designe konkurrencen rigtigt.

I et tidligere nummer af FM Update (nr. 02/2016, s.20) kunne du læse om DRs FM udbud, hvor DR gik fra en stor, integreret partneringkontrakt med én leverandør til flere mindre kontrakter med flere leverandører. I dette nummer kan du læse om de kriterier, som DR lagde til grund for valget af leverandører af de nye aftaler.

Hermed en status fra DFM netværks sekretariat på 2016. Vores aktiviteter har taget udgangspunkt i en handlingsplan, som blev vedtaget af bestyrelsen i januar 2016. Handlingsplanens hovedmål er: DFM netværk skal være et uomgængeligt element for alle
der beskæftiger sig professionelt med FM. Et medlemskab af DFM netværk skal være et ”must have”.

Har du overvejet, om din FM organisationen i din virksomhed er en linje eller en stabsfunktion? Mange, jeg stiller dét spørgsmål, har ikke svaret på rede hånd, og det er måske meget naturligt al den stund, at opdelingen i linje og stab ikke har samme betydning i organisationsverdenen som tidligere. Men der kan faktisk være god grund til at spekulere lidt over begreberne stab contra linje – og hvor man selv placerer sig. De ledelsesmæssige og de kommunikationsmæssige værktøjer er nemlig ret forskellige for de klassiske linje- og stabsfunktioner.

Som bestyrelsesformand i DFM netværk er det ikke svært at svare på ovenstående spørgsmål; Nej, selvfølgelig ikke.
Spørgsmålet kommer lidt ud af en diskussion om hvor i en organisation FM hører hjemme; Er det en del af linjeorganisationen
eller er det det en ”stabsfunktion”. Og nogle ekstrapolerer ud fra sidstnævnte option, at FM dermed kommer lidt ud på en sidelinje i forhold til vigtighed. Der er ikke noget enkelt svar på hvor FM ligger i organisationen, men de fleste af os vil nok befinde os i en
”stabs”- eller supportlignende funktion. Men det gør bestemt ikke vores område mindre interessant.

Der er i disse tider et voldsomt fokus på effektivisering af arbejdsgange og forbedring af brugernes oplevelser. Innovation er ikke længere synonym med produktudvikling – der arbejdes eksplicit med udvikling af både oplevelsen og effekten af de processer brugerne gennemlever. Også indenfor det offentlige har tiltag som kvalitetsreformen og brugernes øgede krav til service og fleksibilitet fra det offentliges side skabt et behov for fokuserede forandrings- og innovationprocesser der skal munde ud i bedre offentlig service og mere effektiv udnyttelse af ressourcer.