Søg artikler

Stadig flere virksomheder samler alle supportfunktionerne i én stor enhed –
også kaldet Global Business Services (GBS). Jens Sønderkær fra Deloitte fortalte
på årskonferencen om udviklingen og gav et bud på fremtidens udfordringer.

Hvad kan FM lære af andre supportfunktioner som finans, kommunikation og
HR. Det var udgangspunktet for en paneldebat på årskonferencen.

Udviklingen inden for specielt IT betyder, at inden for de seneste 10 år er der sket en revolution: I dag behøver man nødvendigvis ikke sidde ved et bestemt skrivebord et bestemt sted. I stedet arbejder vi alle steder: i toget, i bilen, derhjemme, på café m.m. Den moderne arbejdsplads er fleksibel, virtuel og papirløs. Arbejdstid og fritid er smeltet sammen, man arbejder, så det passer ind i forhold til hverdagen og man tilpasser hverdagen til arbejdet.

EY har netop afleveret den mest omfattende analyse af facilities management i de danske kommuner nogensinde og den korte historie lyder: FM koster 15 mia. kr. om året i de 98 kommuner, og der kan spares 3,4 mia. kr., men det kræver at kommunerne udvikler ”modne” FM organisationer, der kan arbejde professionelt og strategisk ud fra kerneforretningens strategi og vision.

Kontorlejemålet, er en ressourcekrævende post, ved at dele omkostningerne op blandt mange virksomheder, opnås der store besparelser for den enkelte virksomhed. Det giver virksomhederne en bedre udnyttelse af ressourcerne, giver fleksibilitet og gør det muligt for mindre virksomheder, at have et professionelt set up i kraft af reception, mødelokaler, kantiner m.m.

Verdens førende økonomer beskæftiger også med kontraktteori. Men kan vi som FMére lære noget af nobelprisvindere i økonomi?

Vi kan ikke undgå at støde på dem i medierne, hver dag er der artikler, blogs og indlæg om dem, alle virksomheder taler om dem og det er på en sådan måde, at de skræmmer os - ordrene optimering og effektivisering.

I Danmark har vi tradition for at tænke i simpel tilbagebetalingstid, når vi investerer i energibesparelser i bygninger og teknologiske løsninger. Det betyder faktisk, at vi ikke udnytter det reelle økonomiske potentiale, der ligger i at tænke besparelserne under ét, ligesom en række besparelser aldrig bliver opnået, fordi de isoleret set er økonomisk urentable. Et nyt koncept for erhvervsbygninger kan ændre billedet radikalt.

Du sidder nu med årets første udgave af FM Update og ikke helt overraskende handler det om vores kerneopgave i FM: at skabe værdi. At gøre en forskel i måden vi løser opgaven på, så det skaber værdi for medarbejderne, virksomheden/organisationen samt den økonomiske bundlinje. Ofte skaber vores løsninger den indirekte værdi – via de fysiske rammer, som er helt afgørende for en virksomheds ”trivsel”.

Min PhD-afhandling ”BRUGERVENLIG BYGGEPROGRAMMERING TIL HOSPITALS DESIGN” [1], som jeg forsvarede i april 2016, er et bidrag til den igangværende debat om, hvorledes man kan forbedre designprocesserne for komplekse byggerier, for eksempel
hospitaler. Hospitaler er interessante, da de er store og komplekse byggerier, som koster mange penge og tager mange år at bygge. Derudover er de underlagt krav fra mange aktører: Politikere på regionalt og landsniveau udstikker de økonomiske rammer og målsætninger for, hvad hospitalerne skal kunne, hvor mange der skal behandles osv., men rammerne og målene er ikke nødvendigvis faste og bliver ofte ændret i løbet af byggeprocessen. Interessenterne i et hospitalsbyggeri består af mange forskellige grupper: Politikere, bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører, ansatte, patienter og pårørende. Gruppen af
ansatte kan videre underinddeleses i en mængde forskellige faggrupper, læger, sygeplejersker, portører, rengøringspersonale, lægesekretærer, kontoransatte, facility managere m.fl., som ikke nødvendigvis deler det samme syn på, hvordan et hospital skal indrettes for at understøtte netop deres arbejde.