Søg artikler

The typical office lease length in Stockholm, Oslo, Copenhagen and Helsinki is between 3-10 years. With over 40 million sqm office space, high rents, low
utilization rates and productivity problems, it is time to take a more holistic lifecycle perspective on the workplace. Smart Offices and related innovations makes organizations attractive, enhances the employees’ experience and increases their productivity, enables cost savings and drives sustainability. We also see workplace management area as a key for us in FM business to use to take FM to a higher level, to shift from cost focus to more of a value focus. We do not just deliver services, we deliver value!

Da PLH Arkitekter udformede konkurrenceforslaget til det nye hovedsæde, blev DSV’s tydelige vision om ’One Company – One DSV’ oversat til en enkel og kvadratisk bygning – ét rum, hvor alle medarbejdere er lige. Konceptet vandt genklang i DSV’s bestyrelse ikke mindst fordi det genkalder historien om firmaets spæde start tilbage i 1976, hvor en håndfuld selvstændige vognmænd sad sammen i ét rum og grundlagde den virksomhed, der i dag beskæftiger 22.000 medarbejdere på verdensplan.

Som facilitator for session I var det min rolle at introducere deltagerne for tre meget interessante og meget forskellige oplæg. De er kort resumerede herunder og to af oplæggene er fyldigere beskrevet i de følgende artikler.

Resultater og erfaringer fra arbejde med Shared Spaces blev præsenteret af Susanne Balslev, DTU. Forskningsarbejdet er udført af Rikke Brinkø, Ph.d.studerende CFM, DTU Det er overraskende interessant, at bringe ’shared’-tankegangen et facilitetsniveau op. Med et projekt omkring Lyngby Idrætsby blev det at dele faciliteter, bragt fra ’stolen og skrivebordet’ til dobbelt udnyttelse af rum, det fælles rum. Flere typer på Shared Space, en ny typologi over shared space blev behandlet.

Bygninger er bygd for å brukes, og blir betraktet som et stadig viktigere virkemiddel for å støtte opp om virksomheters målsettinger. Både offentlige og private virksomheter bruker bygget til å bygge opp om sin image og identitet. Mange virksomheter har foretatt store endringer når det gjelder utforming av arbeidsplasser. De fleste mot mer åpne og transparente lokaler med fleksible arbeidsplasskonsepter, moderne informasjonsteknologi og «new ways of working». Dette skjer både i privat sektor, men også i offentlig sektor når det gjelder nye administrasjonsbygg, skolebygg, barnehager og til og med i nyere sykehusbyggeri.

Omorganisationer, processorientering, projektfokus, Generation Y och varumärkesbyggande för att kunna attrahera rätt medarbetare. I en tid då allting verkar gå mycket fortare än tidigare, vad är då det viktigaste? Ibland får man intrycket att det viktigaste för HR-funktioner är att processerna följs, inte att företaget har rätt medarbetare, med rätt kompetens och en företagskultur som stödjer det företaget behöver mest, oavsett om det är flexibilitet eller säkerhet. Kärnkraftsbranschen respektive mediabranschen – välj själv vilket honnörsord man hoppas genomsyrar verksamheten.

OM FÖRÄNDRINGSARBETE I ALLMÄNHET OCH I
ARBETSPLATSUTVECKLINGSPROJEKT I SYNNERHET

Hvordan ser fremtidens arbejdsplads ud – og hvad betyder det for FM? ISS har sammen med Institut for Fremtidsforskning kigget i krystalkuglen til en fremtid, hvor teknologi og bæredygtighed vil spille afgørende roller.

Der er en tæt sammenhæng mellem kontorfaciliteter og virksomhedens produktivitet. Det skal FM-organisationen ifølge den erfarne britiske FM-er John Hanlon udnytte ved at argumentere for, at forbedringer af faciliteterne tjener sig selv hjem igen. Eksempelvis i form af mindre sygefravær.

Flytningen af Nordeas nordiske hovedkontorer er en enestående chance for at organisere arbejdet og arbejdspladserne på en ny måde. Det indebærer bl.a. et farvel til papirbunker og mindre daglig kontakt mellem ledere og medarbejdere.

Hvis arbejdsrummet var et værktøj i videnindustrien, hvad ville så være dets udviklingshistorie? Hvordan havde man – over tid – udviklet dets performance eller return of investment for den sags skyld? Det ville nok ikke være historien om et håndbors udvikling til powertool på lithiumbatteri. Men hvorfor egentlig ikke? Det byggede miljø har ikke oplevet en udvikling som eksempelvis informationsteknologien og den digitale brugeroplevelse, der så effektivt har koblet sig ind i- og lægger beslag – på menneskets natur.