Mange områder inden for bygningsdrift bliver i stigende grad digitaliseret. Digitaliseringsprocessen har stået på i mere end tre årtier og vil formentlig fortsætte mange årtier ud i fremtiden. 

Drift af bygninger handler grundlæggende om planlægning og styring af de driftsrelaterede arbejdsprocesser og aktiviteter (driftsprocesser). Mange driftsorganisationer har de seneste år indført forskellige IT-systemer til support af driftsprocesser. 

Digitalisering af driftsprocesser er ofte vanskelig, kan kræve mange ressourcer og kan være meget tidskrævende. Det skyldes primært, at digitalisering inden for dette område ofte forudsætter store ændringer i selve driftsorganisationen og i måden, hvorpå driftsprocesserne skal udføres.

Det er således mere en organisatorisk udfordring end en teknisk udfordring at digitalisere driftsprocesser. På trods af de store udfordringer tyder alt på, at digitalisering af driftsprocesser vil fortsætte mange år ud i fremtiden. Det skyldes ofte forventninger om, at digitalisering kan effektivere og ensrette driftsprocesserne og vil kunne forbedre ledelsesinformation om driftsprocesserne.

Kendetegnende for digitaliserede driftsprocesser er, at driftsprocesser planlægges og styres ved brug af digitale processtyrende værktøjer (f.eks. FM-systemer). Aktiviteter kan f.eks. planlægges, bestilles og klarmeldes i systemet. Desuden kan overblik, f.eks.i form af planer og budgetter, etableres i systemet, og historik for allerede udførteaktiviteter kan dannes. Koncentrater af dette overblik kan danne grundlag for egentligledelsesinformation.
Få et overblik over FM-systemerne her.