Cases
tablet-menu
Cases
mobile-menu

Digitalisering giver FM store udfordringer – og endnu større muligheder

8. oktober 2018
Karina Lykkegaard
projektleder
DFM netværk

november 14

Digitalisering giver FM store udfordringer – og endnu større muligheder

Det er i meget kort form budskabet i vores kommende hvidbog, som udkommer den 14. november i samarbejde med Realdania.

Bogens struktur er bygget op omkring de klassiske 5 FM-fingre.  Vi har tilføjet et kapitel om bæredygtighed, da det griber ind i alle 5. Digitaliserings udvalget, som står bag bogen, har udvalgt 6 eksperter, der giver deres bud på, hvordan man kan arbejde struktureret med digitaliseringen af FM.

Bogens titel er:

Facility Management som digital forandringsagent
 - Hvad eksperterne mener du skal vide om transformation af FM i en digital tid

Highlights fra bogen:

De nye digitale teknologier vil få stor indflydelse på bygningsporteføljen og FM områderne – særligt de værktøjer, der kan indsamle og analysere data, vil blive bruge og skabe værdi i fremtiden.
Poul Ebbesen, forfatter til introduktionen

Næsten alle virksomheder vil blive påvirket i deres kerneforretning af digitaliseringen og dermed ændres også, hvad det vil sige at have de rigtige bygninger de rigtige steder.
Lau Melchiorsen, forfatter til kapitel 1: Lokaliseringskrav og porteføljestyring i en digital tid

Virksomheder kæmper om at være særlige på alle parametre. Fælles for dem der er i front er dog et nyt fokus på de oplevelser som arbejdsstedet tilbyder og hvordan de curateres eller serviceres i dagligdagen.
Gitte Andersen, forfatter til kapitel 2: Fremtidens bygninger

Den fulde værdi af digitalisering opnås ved sammenhæng. Sammenhæng sikres bl.a. ved muligheden for at kunne udveksle data imellem de digitale elementer.
Poul Ebbesen, forfatter til kapitel 3: digitalisering af bygningsdrift

Fremtidens FMér skal være community creator, som skaber kulturen for virksomheden og dermed sammenhængskraften. Når virksomheder er under store forandringer på grund af digitalisering, er der brug for, at nogen skaber rammerne for at nedbryde siloerne og skabe netværk på tværs. Dermed øges produktiviteten og fremdriften.
Trine Thorn, forfatter til kapitel 4: Fremtidens Facility Manager er kulturskaber i en digitaliseret verden

Når en organisation arbejder fokuseret strategisk, at reel værdi begynder at blive skabt til kernevirksomheden – medarbejdere, produkter og kunder.
Anders Mussmann, forfatter til kapitel 5: Organisering i en digital tid

Et stigende antal virksomheder og offentlige institutioner har meldt sig på banen som medspillere i en bæredygtig omstilling af samfundet. Det skyldes bl.a. at høj troværdighed i forhold til bæredygtighed af mange ses som en forudsætning for at kunne deltage i konkurrencen om at tiltrække virksomheder, medarbejdere, borgere etc.
Kirsten Ramskov Galamba, forfatter til kapitel 6: Digitalisering som løftestang for bæredygtig FM

Bogen lanceres på en konference den 14. november, deltagerne får et eksemplar med hjem. Tilmeld dig konferencen her – der er rift om pladserne, så du skal ikke vente for længe med at tilmelde dig, hvis du vil være sikret en plads.