DFM udbyder i 2020 et helt nyt netværk. Netværket stiller skarpt på hvordan vi, i en tid med fokus på bæredygtighed, kan anvende vores bygninger og arealer bedre end vi gør i dag. Shared space er når det samme areal anvendes af flere målgrupper, virksomheder eller brugere enten over tid eller på samme tid. Det er når en virksomhed inviterer andre ind til at bruge bygningen eller deres faciliteter. Det er også når biblioteket bruges til mere end bogudlån. Det er deleøkonomi på bygninger og arealer – en dagsorden vi skal sætte.
Formål
Netværkets formål er at afsøge mulighederne for at udnytte de eksisterende kvm bedre gennem bl.a. shared space. Deltagerne i netværket vil gennem videndeling og sparring udveksle erfaringer om de udfordringer men også om de muligheder der er, når flere målgrupper og brugere skal anvende de samme arealer.
Deltagere
Netværket henvender sig til kommunale, regionale og private organisationer, der er interesseret i bedre udnyttelse af nuværende kvm og som ønsker, at dyrke mulighederne indenfor shared spaces yderligere. Netværket henvender sig både til dig der allerede er i gang og dig der ønsker at blive klogere på hvad potentialet for shared space er.
Hvad får du ud af deltagelse?
Netværkets deltagere er optaget af muligheden for fortrolig erfaringsudveksling. Her får du inspiration fra ligeværdige, der sidder i samme situation som dig og oplever samme udfordringer i hverdagen som dig. Du får yderligere faglig indsigt i nogle af de trends der rykker indenfor dit felt – og du får mulighed for at komme hjem med ny viden og inspiration til nye initiativer du kan sætte i gang.
Du kan:
- Diskutere, debattere og dele viden om relevante emner som fx:
- Hvad er businesscasen på shared space
- Gode eksempler på hvor shared space har været en succes
- Hvordan udnytter vi vores bygning optimalt
- Hvilke opmærksomhedspunkter og udfordringer støder man på
- Interessenthåndtering/kulturændring – hvordan
- Hvad kræver det helt lavpraktisk
- Udvide din faglighed indenfor shared space
- Få etableret et netværk du kan trække på mellem møderne
- Få inspiration fra andre med samme interesserer og udfordringer som dig selv
- Få opdateret viden indenfor området
Fire møder om året
DFM faciliterer netværket. Vi udarbejder dagsorden, mødeindkaldelser, maillister og alt det praktiske, så det bliver nemt for dig, at dele viden og blive inspireret. Møderne finder sted hos medlemmerne, så I kommer ud og møder hinandens virkelighed. Netværket mødes fire gange årligt, typisk fra 9.00 – 12.00 eller fra 13.30 – 16.30.
Deltagelse i netværket koster årligt 7.800 ex moms (pris for medlemmer af DFM).