Flere og flere outsourcer FM ydelser. Enten i fuld skala eller dele af ydelsen. FM Contract Management er en netværksgruppe for dig, som har ansvaret for outsourcerede FM-ydelser og kontraktstyringen af disse. At sikre at organisationen får det bedste ud af sin leverandør – både i forhold til leverancer, samarbejde og udvikling – er en helt anden opgave end at arbejde sammen med egne medarbejdere og andre afdelinger internt. rganisationens egen tekniske og operationelle ekspertise er ofte reduceret sammen med outsourcingen, og nu skal der opbygges en helt anden type styringsenhed. Som kontraktansvarlig kan du opleve at stå overfor en leverandør, der overmatcher dig på det tekniske plan.
DFM netværk har et tilbud til dig, der står som kontraktansvarlig for outsourcede FM-ydelser. Netværket vil fokusere på de udfordringer, du står med, og hvordan de kan løses. Samtidig vil vi dele viden og inddrage relevante personer og virksomheder, der kan være med til at bringe ny inspiration i spil. Således vil du får konkrete løsningsforslag og konkrete ideer med hjem til din egen organisation.
FORMÅL:
Netværketsformål er at styrke FM Contract Management gennem sparring, videndeling og faglig inspiration mellem ligestillede kontraktansvarlige i offentlige og private virksomheder. Gruppen skaber yderligere faglig dybde i Contract Management gennem sparring om Best Practice, relevante faglige oplæg samt drøftelse og diskussion af konkrete udfordringer. Hensigten er, at deltageren kan tilføre viden til egen organisation, der kan skabe betydelige besparelser på eller forbedringer indenfor kontrakterne.
HVEM DELTAGER:
Målgruppen for FM Contract Management er personer, der har kontraktansvar for outsourcede FM-ydelser og som har ansvar for kontraktindgåelse og/eller kontraktdrift samt opfølgning på kontraktens leverancer.
HVAD FÅR DU UD AF DELTAGELSEN:
DFM Netværks medlemmer er optaget at muligheden for fortrolig erfaringsudveksling. Mange spørger om inspiration fra jævnbyrdige, og gruppen giver dig et fortroligt og uformelt forum, hvor du kan drøfte de tvivlsspørgsmål, som udfordrer dig.
Du kan:
- Diskuttere, debattere og dele viden med andre, som laver det samme som dig
- Drøfte hvilke udfordringer, der er inden for leverandørstyring og -samarbejde
- Få ny viden og erfaringer om Contract Management, som du kan kapitalisere i egen organisation
- Med ligestillede etablere et dybere netværk, som du kan trække på mellem møderne.
4 MØDER OM ÅRET:
DFM netværk faciliterer gruppen blandet andet med indkaldelser, mail-lister, indlægsholdere m.v. Og selvfølgelig også det praktiske, så du kan koncentrere dig om udbyttet uden at blive besværet af logistikken. Det er deltagerne, der bestemmer indholdet på møderne, der forventes at finde sted på deltagernes virksomheder, med henblik på at øge det gensidige kendskab til hinandens organisatoriske dagligdag. I udgangspunktets holder vi fire årlige møder af 3 timers varighed.
Deltagelse i netværket koster 6.900,00 kr. pr år ex.moms (pris for medlemmer af DFM).