Faglig viden
tablet-menu
Faglig viden
mobile-menu

Hvordan omsætter man strategier til virkelighed?

8. december 2017
Karina Lykkegaard
projektleder
DFM netværk

Teaser Chef

 Hvordan omsætter man strategier til virkelighed?

Mange virksomheder og organisationer har flotte beskrivelser af hvordan det hele skal være i fremtiden, men det lykkes ikke altid, at komme derhen. Strategien fejler, og forklaringerne står i kø, og retter sig mod ændringer i markedet som ikke var forudset, medarbejdere der ikke var dygtige nok eller ikke gjorde som der blev sagt eller...

Kravene til FM’erne stiger hver dag. De skal både kunne navigere på et politisk, strategisk og praktisk niveau. Gerne samtidig med, at de jonglerer stakeholdere på alle niveauer af organisationen. Hvordan omsætter man vage strategier til konkret virkelighed, hvordan får man folk til banale ting som at rydde op efter sig selv og slukke lyset, og hvordan får man Grethe og Frantz til at acceptere free seating fremfor spærre en fast plads med tasker, mapper og billeder af familien?

Mennesker i den virkelige verden opfører sig sjældent som de mennesker, vi bygger strategier til. De gør ikke, som vi har planlagt, de skal gøre. Faktisk modarbejder vi menneskets biologi og psykologi, når vi insisterer på, at gode argumenter, brændende platforme, klassisk change management, pjecer, kampagner og fællesmøder er vejen frem.

På Årskonferencen i marts 2018 gæster Morten Münster konferencen, og han vil give os et indblik i hvordan man omsætter vage strategier til konkret virkelighed, hvordan man får folk til banale ting som at rydde op efter sig selv og slukke lyset, og hvordan får man Grethe og Frantz til at acceptere free seating fremfor spærre en fast plads med tasker, mapper og billeder af familien?

Morten Münster er et velkendt navn og ansigt, hvis man arbejder med adfærdsdesign. Morten er grundlægger af The Nudging company (TNC) Her opdyrkede han sammen med en masse dygtige kollegaer adfærdsdesign som felt.

På konferencen vil han gøre os klogere på:

  • Hvorfor er mennesker irrationelle – og hvordan kan vi udnytte det?
  • Hvorfor gør mennesker ikke helt oplagte ting, der er i deres egen interesse?
  • Hvordan omsætter man strategi til virkelighed?

Undervejs vil Morten Münster give os tre adfærdsprincipper, som vi kan gå tilbage og arbejde med i vores egen organisation – uanset hvilke arbejdsopgaver, vi sidder med.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

Lignende artikler
For at ændre omverdenens opfattelse af Facility Management, er FM'erne nødt til at fokusere mere på deres "why?", siger Chris Moriarty fra britiske IWFM på årskonferencen. Han foreslår også at erstatte begrebet FM med Workplace.
12. december 2019
FM er meget mere end en omkostning - FM er rammerne for rekruttering af medarbejdere, arbejdsglæde, et godt arbejdsmiljø, trivsel, virksomhedskultur, innovation, produktive medarbejdere, høj medarbejdertilfredshed og fastholdelse af medarbejdere.
12. december 2019
Facility Managers er væsentlige for, at Danmark opfylder de ambitiøse klimamålsætninger, mener den nye direktør i DFM netværk Laura Lindahl. Hun synes, at netværket skal blive endnu bedre til at synliggøre den værdi, fm'erne skaber for virksomheder og samfund
12. december 2019
Annoncer