Nyheder
tablet-menu
Nyheder
mobile-menu
1. december 2020
I weekenden blev julen 2020 skudt i gang med 1. søndag i advent. I DFM vil vi gerne julehygge sammen med vores medlemmer, og det gør vi med en adventsserie som indeholder spændende emner og reflekterende indlæg fra en række FM-eksperter. Der kommer en ny advents-artikel hver mandag indtil jul.

Vi starter i dag, hvor Susanne Balslev, FM ekspertisechef i NIRAS og formand for DFMs kompetenceudvalg skriver om behovet for en FM-uddannelse i Danmark og hvordan DFM arbejder for det.

God fornøjelse og glædelig jul.
9. oktober 2020
Fremtidens arbejdsplads er forandret for evigt. Flere arbejder hjemmefra, Microsoft Teams og andre digitale platforme er en integreret del af hverdagen. Den tid medarbejderne tilbringer sammen på kontoret er kraftigt reduceret. Derfor er det vigtigt, at FM’ere i en fart finder ud af, hvad den fysiske arbejdsplads skal tilbyde medarbejderne i fremtiden, for en ting er helt sikkert: Det er ikke det samme som før corona!

Det sætter vi fokus på til seminaret ”Faciliteter til fremtidens arbejdsplads” hvor en række førende eksperter og praktikere indenfor feltet vil komme med deres bud og betragtninger på fremtidens arbejdsplads.

Der er kun 50 pladser (med rette afstand), så skynd dig at tilmelde dig.
28. september 2020
DFM ser gerne, at der tages initiativ til mere forskning til at styrke de danske virksomheders evne til fortsat drift ved kritiske hændelser. En virksomhed i forandringer kræver et tæt samspil mellem Business Continuity management og FM.

24. september 2020
Covid-19 har udfordret os på beredskabsplaner og hvordan vi drifter i en særlig situation. Vi har fortsat udfordringer men vi har også allerede en masse erfaringer - dem skal vi dele med hinanden. Derfor opretter DFM et nyt netværk for alle der arbejder indenfor drift, beredskab, sikkerhed og risiko.
17. september 2020
Den 27. oktober afholder DFM i samarbejde HORTEN et webinar, hvor du kan få mere viden om, hvilke regler, der gør sig gældende, når det offentlige udbyder Facility management. Bliv bekendt med de forskellige typer af udbud og hvilket råderum de forskellige typer giver i forhold til fx. forbedringsforslag.
14. september 2020
DFM netværk lancerer som noget helt nyt en faciliteret studiegruppe for FM standarder. På otte formiddagsmøder hjælper studiegruppen hinanden med at forstå de enkelte standarder og sætte dem i relation til deres daglige arbejde. Studiegruppen faciliteres af Kim Jacobsen, der sørger for det praktiske, så du kan koncentrere dig om indholdet. Læs mere om program og tilmelding her.
8. september 2020
DFM opretter et helt nyt netværk for FM’ere, der arbejder med kantinedrift. Her kan man sparre med hinanden, drøfte ideer, udfordringer og løsninger i forhold til den aktuelle corona-situation men også hvad der er af problemstillinger, der knytter sig til kantinedrift mere generelt herunder den grønne omstilling.
2. september 2020
DFM netværk udgiver rapport på baggrund af forårets spørgeskemaundersøgelse om digitalisering og bæredygtighed i FM. Undersøgelsen er første skridt i et stærkt samarbejde mellem Norges Bygg- og Eiendomsforening, IFMA Sverige og Facility Management Nederland. Projektet er initieret af digitaliseringsudvalget i DFM og støttet af Realdania. Læs hele rapporten (på engelsk) her!
1. september 2020
I dag er det ét år siden, jeg, Laura Lindahl, havde første arbejdsdag i DFM netværk. Nu ser jeg tilbage på året, der er gået – og det første, jeg tænker, er: hvor blev tiden af? Året er fløjet afsted. Men når jeg så ser på DFM, og hvad der er sket på det år, så bliver jeg glad. Vi har faktisk opnået rigtig meget det seneste år. Det har været et hektisk, men meget lærerigt år - og jeg er klar til endnu et år! 
19. august 2020
Nordisk Korona Konference med debat! Er du klar til den næste pandemi? Den norske brancheforening Ren Fordel inviterer til konference i Oslo d. 12. oktober, hvor branchen på tværs af landegrænser kan debatere og videndele erfaringer fra tiden under Covid 19-pandemien. Læs mere og få link til tilmelding her.
11. august 2020
I foråret skrev Anne-Sofie Noltensmejer og hendes bachelormakker en kommunikationsstrategi til DFM netværk som afsluttende projekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Nogle af projektets indsigter og løsninger skal nu udføres i praksis, da Anne-Sofie er startet som kommunikationskonsulent hos DFM netværk. Læs mere om projektets hovedpointer her!
17. juli 2020
Vil du gerne være proaktiv omkring fremtidens arbejdsplads?

Så har du her muligheden for at blive partner på partnerstudiet Fremtidens Flydende Arbejdsplads: 2025. For hvad sker der egentlig, når det traditionelle kontor kollapser, og vi i stigende grad løser vores arbejdsopgaver løsrevet fra tid, sted og rum?
   1 ... 6 ... 18   
Annoncer