Studiegruppe om de internationale FM standarder

Kan du være en rigtig FM’er uden at kende dine FM-standarder i detaljer?
Deltag i en studiegruppe om DS/EN 15221 (3-7) og DS/ISO 41011, 41012
DFM-netværk vil gerne invitere dig til at deltage i en studie gruppe, hvor vi over otte formiddage i vinterperioden 2020/2021 gennemgår alle relevante internationale FM-standarder.
Vi vil i studiegruppen diskutere standardernes indhold, deres relationer til branchen og ikke mindst diskutere dem i relation til din og studiegruppens erfaringer fra den virkelige FM-verden.
Vi vil gennemgå disse FM-standarder:
- DS/EN 15221-3 - Vejledning i kvalitet inden for facility management
- DS/EN 15221-4 - Taksonomi, klassifikation og struktur inden for facility management
- DS/EN 15221-5 - Vejledning i processer inden for facility management
- DS/EN 15221-6 - Opmåling af arealer og rum i forbindelse med facility management
- DS/EN 15221-7 - Vejledning i benchmarking af præstationer
- DS/EN ISO 41011: - Ordliste ogAnvendt terminologi
- DS/EN ISO 41012: - Vejledning i strategisk sourcing og udarbejdelse af aftaler
Baggrund og læringsmål
Hovedparten af al faglitteratur om FM tager udgangspunkt i eller henviser til de internationale DS/EN/ISO FM-standarderne, så hvis du vil gøre dig klogere på FM-fagområdet og ikke mindst forstå faglitteraturens argumenter og henvisninger til disse standarder, er du nødt til at lære dine FM-standarder grundigt at kende.
Det kan du gøre i denne studiegruppe, hvor læringsmålet er, at du - sammen med ligesindede - får tygget dig igennem de ”tunge standarder” og får diskuteret indholdet i relation til FM-branchen og den FM-verden du agerer i til dagligt og som professionel.
Fremgangsmåde
Over otte tidlige formiddag (2½ time) i vintermånederne (november til marts) gennemgår vi standarderne enkeltvis.
Studiegruppen består af 10-15 deltagere, der alle har en eller anden relation til FM-området i sit daglige virke.
Vi mødes online fra kl. 8.00 til ca. 10.30 - med løbende små pauser.
Mødekalender er:
- Torsdag 12. november 2020 – Introduktion lidt om standarder
- Torsdag 26. november 2020 – DS/EN 15221-3
- Torsdag 7. januar 2021 – DS/EN 15221-4
- Torsdag 21. januar 2021 – DS/EN 15221-5
- Torsdag 21. januar 2021 – DS/EN 15221-5
- Torsdag 11. februar 2021 – DS/EN 15221-6
- Torsdag 4. marts 2021 – DS/EN 15221-7
- Torsdag 18. marts 2021 – DS/EN ISO 41012
Studiegrupperne faciliteres af Kim Jacobsen, formand for DFM-netværks digitaliseringsudvalg og indehaver at K-Jacobsen A/S.
Forberedelse og materiale:
Du skal have læst én standard (5 til 20 sider) som forberedelse til hver studiedag.
Du skal deltage aktivt i studiegruppen og dit bidrag bliver at bringe din viden fra FM-branchen ind i diskussionerne i relation til studiemødets standard.
Du er også nødsaget til at have adgang til standarderne, da de ikke udleveres af studiegruppen. Du kan med fordel købe en samlet FM-pakke hos Dansk Standard på link:
https://webshop.ds.dk/da-dk/standarder/standard/standardpakke-facility-management
Pris og tilmelding
Prisen for deltagelse i studiegruppen er 6.900 kr. ekskl. moms i alt + evt. medlemskab af DFM-netværk, hvis du ikke har dette.
Tilmelding til Laura Lindahl: lli@dfm-net.dk