Faglig viden
tablet-menu
Faglig viden
mobile-menu

FELTSTUDIER I CITRONMÅNELAND

4. juli 2018
Karina Lykkegaard
projektleder
DFM netværk

citronmåne

Antropologi behøver ikke handle om indianere i Amazonas eller nomader i Sahara. Antropologi kan også være et redskab, når man skal ombygge eller indrette nye lokaler til politiet i Holstebro. I 2009 var der på Årskonferencen et spændende indlæg der selv her snart 10 år efter stadig er relevant - om ikke andet kan man læse artiklen, tænke tilbage og se hvad der er sket fra dengang til nu. 

I Slots- og ejendomsstyrelsen, der også står for politiets bygninger, arbejder man taget sociologiske og antropologiske metoder i brug i arbejdet med at skabe kontorer, der understøtter medarbejdernes trivsel og effektivitet.

På DFM konferencen fortalte tre medarbejdere fra styrelsen om deres arbejde, der tager udgangspunkt i de mennesker, som skal bruge de fremtidige faciliteter, uanset om det er politibetjente i Holstebro og Horsens eller FN-medarbejdere i Hanoi i Vietnam, hvor medarbejderne fra Slotsog ejendomsstyrelse også har fungeret som rådgivere.

”Vi starter med en bredere nysgerrighed og laver en grundlæggende analyse af medarbejdernes arbejdsprocesser og behov i stedet for udelukkende at fokusere på de eksisterende lokaler og faciliteter,” fortæller Maria Alzaga, Pernille Bastrup Henriksen og Astrid Bartholdy Damsager.

I forbindelse med planlægningen af nye lokaler til politiet har Slots- og ejendomsstyrelsens medarbejder for eksempel set nærmere på efterforskningsprocessen, der kan løbe over flere år og involvere et forskelligt antal mennesker. Det er sket ved at interviewe de menige politifolk. ”Det er dem, der har viden om arbejdsprocesserne i forbindelse med efterforskninger. Det er ikke politidirektøren men de menige medarbejdere, der er eksperterne på området,” siger de tre medarbejdere.

Udover interviews anvender de også andre værktøjer som observationer og workshops, og på baggrund af det indsamlede materiale laves en rapport med anbefalinger. ”Men det er lige så vigtigt, at vi igangsætter en proces om, hvordan lokalerne skal indrettes.

Vi kan rette organisationens øjne mod nogle emner, som ikke er på dagsordnen til daglig,” siger Maria Alzaga, Pernille Bastrup Henriksen og Astrid Bartholdy Damsager. ”Vores antropologiske metoder sætter fokus på mennesker og de opgaver, der gennemføres i kontorerne. Vi tror, det har en merværdi for kunden og for os selv som bygningsejere og facility managers. Vi får et partnerskab med kunden og en viden om, hvem lejerne er, og hvilke behov de har nu og i fremtiden.”

Lignende artikler
En af de vigtigste tendenser i fremtidens kontorindretning bliver at understøtte en sund hverdag i balance, hvor medarbejderne trives. Det vurderer arkitekt og senior partner i virksomheden PLH arkitekter, der hvert år indretter 10.000 nye arbejdspladser i ind- og udland. Med et "healthy workplace" skal vi undgå stress ved fx at give naturen en større plads og skabe fleksible rammer med mulighed for ro og afslapning. Arbejde og fritid er smeltet sammen, hvilket stiller krav til en mere hjemlig arbejdsplads, hvor sociale fællesskaber for lov at fylde. Her kan workplace branding fx styrke sammenhold, stolthed og virksomhedskultur.
12. december 2019
Mejerivirksomheden Arla Foods er gået i gang med at indrette deres hovedkvarter på en ny måde for at understøtte medarbejdernes samarbejde og effektivitet. Forud for valg af løsninger er gået en omfattende afdækning i form af observationer, interviews, spørgeskemaer og bygningsanalyser.
18. september 2019
For me, when creating an office, it is about weighing the advantages of each choice we make. Or how I use to put it: that we understand why we choose, what we choose and why we don't choose, what we don't choose
7. juni 2019
Annoncer