RÅDHUSE VIL HAVE BEDRE STYR PÅ BYGNINGER

Landets kommuner har mursten for 200 milliarder kroner, og KL er gået i gang med at kortlægge, hvordan administration og drift kan foregå mere effektivt og strategisk. 

”Der bliver brugt ukristeligt mange penge på kommunale bygninger, som repræsenterer gigantiske værdier. Der er 98 forskellige måder at gøre det på, og der er opfundet mange dybe tallerkner.”

Sådan opridsede projektleder Kristoffer Slottved på DFM netværks årskonference baggrunden for, at KL i efteråret havde iværksat en foranalyse af behovet for it-systemer, data og metoder til at styrke arbejdet med at holde styr på skoler, rådhuse, plejehjem, børnehaver og mange andre kommunale bygninger. Målet er at bidrage til at få ”kloge kommunale kvadratmeter”.

På en særlig workshop senere på konferencen uddybede Slottved, at landets 98 kommuner samlet har ejendomme for omtrent 200 milliarder kroner og årlige driftsudgifter på 20 milliarder.

”Det er så store beløb, at vi ikke skal gøre det meget bedre, før det er værd at beskæftige sig med. Og vi kan godt få mere for mindre, især hvis vi er villige til at investere på vejen.”

KL’s foranalyse kommer i kølvandet på sidste års rapport fra rådgivningskæmpen EY – tidligere Ernst & Young – som på opdrag fra Finansministeriet satte lup på, hvordan de mest effektive kommuner kan inspirere de øvrige til mere effektiv drift. Læs mere om EY rapporten her

”EY-rapporten så på driftsbesparelser. Vi vil gerne se på ejendomsporteføljerne mere strategisk, fx på det samlede antal kvadratmeter, og hvordan de bliver udnyttet,” fortalte Preben Gramstrup, indehaver af konsulentvirksomheden fm3 og medforfatter af rapporten om foranalysen.

STOR INTERESSE
Til foranalysen var målet at høre fra 30 kommuner, men der indløb svar fra 66 rådhuse.

”Vi har også haft omkring 55 personer fra over 30 kommuner til workshop, og samlet siger det noget om behovet og efterspørgslen ude i kommunerne,” konkluderede Preben Gramstrup.

Kristoffer Slottved påpegede, at FM og ejendomsdrift er ”født som en intern opgave, der ikke har samme bevågenhed som mange andre opgaver; fx er der ikke politiske udvalg, som direkte arbejder med ejendomme”.

Han vurderede, at der var rigeligt med it-systemer til FM og porteføljestyring, men foranalysen viste, at det er meget småt med en mere systematisk registrering og brug af ejendomsdata. I det omfang, der findes systemer, er det ofte hjemmestrikkede programmer i fx Excel eller ligefrem Powerpoint.

STORT EFTERSLÆB I HOVEDSTADEN
På årskonferencen blev Vibeke Prahl fra Region Hovedstaden interviewet på podiet. Hun havde netop færdiggjort en analyse af standarden for vedligehold af regionens 1,8 millioner kvadratmeter, hvoraf langt størstedelen er hospitaler.

”Generelt er bygningerne i dårlig stand, og de afsatte beløb er ikke tilstrækkelige til at opretholde en fornuftig standard. Der har været et efterslæb gennem ti år, og vi mangler penge til at rette op på vedligeholdet,” fortalte Vibeke Prahl.

Også arbejdsformen lader meget tilbage at ønske.

”Måden, vi arbejder på i regionen, er ikke optimal. Der mangler helt grundlæggende data, metoder og processer – det bliver et langt, sejt træk at rette op på. Der skal store omvæltninger til,” sagde Vibeke Prahl.

Noget tyder dog på, at alvoren er gået op for de 41 politikere i regionsrådet. De havde bestilt analysen, og stort set samtidig etablerede de et nyt, samlet Center for Ejendomme, hvor Vibeke Prahl er blevet centerchef.

Læs mere om analysen af standarden for vedligehold af regionens 1,8 millioner kvadratmeter her