Sille Krukow, nudging- og adfærdsekspert, til DFMs årskonference 2021

Vi nærmer os DFMs årskonference 2021 med hastige skridt, og i dag er der kun 14 dage til at det går løs på Tivoli Hotel & Congress Center. Og en ting er sikkert, vi glæder os enormt meget til at se jer alle sammen!
Det bliver en sand fornøjelse at byde bl.a. Sille Krukow velkommen. Sille er nudging- og adfærds ekspert helt indtil benet, med mange års erfaring i at gennemføre adfærdsdesignstudier samt undervise indenfor området. Derudover er Sille både stifter og partner af Behavior Change Group, som specialiserer sig indenfor nudging og adfærdsændring med henblik på at udvikle virksomheder og organisationer. Oven i det er hun også udvikler af Krukow-metoden. En metode, der bliver brugt til nudge-løsninger i et forretningsmæssigt perspektiv.
Til årskonferencen skal Sille snakke om vaner og hvordan disse kan forhindre forandringer, i både store og små kontekster. Derudover deler hun ud af tips og tricks til, hvordan nuding kan gøre det nemmere for medarbejderne at skabe nye vaner og du får også konkrete redskaber til implementeringen.
Vi har specielt under corona snakket meget om adfærd og nudging på arbejdspladserne ift. afstand, afspritning, kontoret og meget mere, så vi glæder os enormt meget til at høre Sille fortælle om hvordan nudging og adfærdsændringer kan fremme forandring.
Læs mere om alle vores oplægsholdere til årskonferencen her.