Nyheder
tablet-menu
Nyheder
mobile-menu

Oplev Jakob Moltsen til DFMs årskonference 2021

16. august 2021

Om 23 dage går det løs på Tivoli Hotel & Congress Center, hvor vi kickstarter DFMs årskonference 2021, og nøj hvor vi glæder os! Det bliver to dage fyldt med faglig viden indenfor FM, workplace, forandring, digitalisering, bæredygtighed og nye måder at arbejde på.
 
Glæd dig til at opleve Jakob Moltsen, Senior Director, Global Head of Global Real Estate & Workplace Management hos Ørsted, når han går på scenen og fortæller om hvordan FM er i forandring, og hvordan det har påvirket en stor virksomhed som Ørsted. Derudover tager Jakob os med indenfor, når han fortæller om den interne arbejdsproces omkring det, at transformere Ørsted til fremtidens globale og attraktive arbejdsplads.
 
Jakob har mange års erfaring indenfor FM og workplace, hvor han har prøvet kræfter i forskellige brancher. Bl.a. har han været hos CBRE, NKT og Nordea, bare for at nævne et par stykker. Jakob ved helt sikkert hvad det handler om når det kommer til FM og workplace. Selvom han er en garvet FM’er så har han også mødt udfordringer den seneste årstid, som bliver spændende at få et indblik i. Både hvordan han som Senior Director håndterede corona, og hvordan pandemien fik ham og hans team til at tænke i andre baner for Ørsted som en fremtidig arbejdsplads.
 
Vi glæder os enormt meget til at høre Jakobs take på de forandringer der præger FM-branchen lige nu, og hvordan han ser FM forandre sig på længere sigt.
 
Der er blevet sammensat et stærkt hold af oplægsholdere, hvis vi selv skal sige det, og hvis du endnu ikke har set hvem du kan opleve til DFMs årskonference, så gå på opdagelse i vores oplægsholder-univers.

HUSK AT KØBE BILLET! Billetsalget lukker om 7 dage, så skynd dig at få fingrene i en billet i dag.

Annoncer