Nyheder
tablet-menu
Nyheder
mobile-menu

Nu kan du købe FM Håndbogen til 300 DKK ekskl. moms

25. juni 2021

Da vores æresmedlem Per Anker Jensen i skrivende stund er i fuld gang med at skrive en ny udgave af FM Håndbogen, sælger vi den seneste udgave af FM Håndbogen, 3. udgave til 300 DKK ekskl. moms. 

'Facilities Management (FM) er et nøgleord som mange anvender i forskellige forbindelser og sammenhænge. Dette hænger i høj grad sammen med manglen på en fælles dansk referenceramme for FM, der har givet frit spillerum for de mange forskellige definitioner af det engelske ord.

Dansk Facilities Management (DFM) har i mange år arbejdet for en fælles definition af begrebet sammen med arbejdet for udbredelsen af kendskabet til FM, herunder uddannelse, erfaringsudveksling m.v.

DFM har udgivet en Håndbog i Facilities Management i samarbejde med bogens forfatter Per Anker Jensen. Bogen anvender, udover forfatterens store viden om området, også de samlede erfaringer fra en række af medlemmerne i DFM herunder en række artikler i DFMs nyhedsbreve gennem de seneste år.

Bogen er den første sammenhængende og dækkende gennemgang af FM i Danmark, som gennemgår alle aspekter af FM. Bogen gennemgår således en række mere traditionelle begreber, men kommer også igennem nyere begreber som out-sourcing, sale- and leaseback, benchmarking og mange andre.

Forfatteren gennemgår så forskellige elementer som ledelse og organisation, økonomistyring, strategisk planlægning, space management, ejendomsdrift og services. Hertil kommer en generel introduktion til FM samt en status for udbredelsen af FM generelt i Danmark og internationalt.

Bogen henvender sig til såvel udbydere som indkøbere af FM-ydelser. Det er hensigten, at bogen skal medvirke til skabelsen af en fælles referenceramme, og dermed til etableringen af effektive markeder for de enkelte ydelser, der alt i alt vil medvirke til udbredelsen af Facilities Management.'

Du kan købe FM Håndbogen, 3. udgave via vores hjemmeside her

I mellem tiden kan du glæde dig til midt oktober hvor 4. udgave af FM Håndbogen udkommer med nye perspektiver og elementer. Hold øje med Linkedin og arrangement-siden for bog reception. 

Annoncer