Nyheder
tablet-menu
Nyheder
mobile-menu

DFM lancerer nyt netværk for unge indenfor Workplace & Facility management

22. april 2021

DFM har i 30 år været omdrejningspunktet for workplace og facility management i Danmark. Det er i DFM der er udviklet viden, delt erfaringer og netværket på tværs af virksomheder, sektorer og fagligheder. Nu lancerer DFM for første gang et netværk for unge FM’ere - DFM Youth!


Netværket er for dig, der er under 35 år og som studerer eller arbejder indenfor workplace eller facility management, og som ønsker at netværke med andre indenfor dit felt. Der vil blive arrangeret 4 årlige møder med fagligt indspark, netværk og karrierefremmende oplæg. Du vil få et unik netværk og blive klogere på branchen generelt såvel som på dine egne kvalifikationer. Møderne vil blive afholdt i København, men man kan også være med via Teams eller lign.


Det er gratis at være med i netværket, som kun kræver medlemskab af DFM. Medlemskab er gratis for studerende og hvis den virksomhed du er ansat i ikke er medlem af DFM, så kontakt os for en snak om dine muligheder for at være medlem.


Netværket starter op med første møde i slutningen af juni. Skriv til Laura på lli@dfm-net.dk hvis du vil høre mere eller tilmeldes!

Annoncer