Projekter du kan glæde dig til i 2021

I 2021 kan du glæde dig til at se resultaterne af nogle af de projekter, vi har arbejdet på i 2020.
Vi har allerede lanceret det første projekt, nemlig en casesamling for bæredygtighedstiltag som er lavet af vores skønne medlemmer - det er viden fra FM'ere til FM'ere!
Du kan tilgå casesamlingen her.
Senere på året får du adgang til vores FM værdiguide, hvor du kan klikke dig gennem FMs bidrag til kerneforretningen. Vi arbejder også på at lancere vores første podcast serie, som bliver et super spændende og udfordrende projekt. Den kommer til at handle om strategisk vedligehold, så stay tuned hvis det er noget som vækker din interesse.
Slutteligt arbejder Per Anker Jensen på en revideret udgave af Håndbogen i FM, som vi også glæder os til udkommer.
I det kommende år søsætter vi selvfølgelig også nye projekter. Udvalgsformændene og sekretariatet er ved at lave et projektkatalog, der skal danne grundlag for nye projekter og fondsansøgninger i 2021.
Det bliver stort og ikke mindst spændende at søsætte disse projekter. Vi håber at du følge med, for vi glæder os!