Ny bestyrelse er allerede trukket i arbejdstøjet


Bestyrelsen konstituerede sig kort efter generalforsamlingen og består således af:
Formand Flemming Wulff Hansen
Næstformand Karen Dilling
Bestyrelsesmedlem Trine Thorn
Bestyrelsesmedlem Nikolai Randal Petersen
Bestyrelsesmedlem Preben Gramstrup
Suppleant Daniel Gullberg
Suppleant Kennet Fredebo Wilken
Onsdag d. 3 juni afholdte bestyrelsen sit første bestyrelsesmøde. Bestyrelsesmødet satte scenen for året der kommer. Dels vedtog bestyrelsen et årshjul for bestyrelsens arbejde og dels påbegyndte bestyrelsen strategidrøftelser, som indledning til en egentlig strategidag i august.
Der er ingen tvivl om at det bliver et spændende år for DFM netværk. Eftervirkningerne af corona og hvad corona kommer til at betyde for FM er spændende at følge tæt – men naturligvis også samfundsøkonomien, herunder vores medlemmers situationer. Som alle andre skal DFM være omstillingsparate – gribe de muligheder der kommer, passe på foreningens økonomi og fortsat udvikle foreningen til glæde og gavn for både medlemmer og faget som helhed.