Nyheder
tablet-menu
Nyheder
mobile-menu

Søg om en gratis plads til årskonferencen støttet af Boligfonden KUBEN

26. februar 2020
Laura Lindahl
direktør
DFM netværk

DFM Netværk kan med stor glæde annoncere, at unge studerende, praktikanter eller nyuddannede FM’er kan søge om en gratis plads til vores årskonference med støtte fra Boligfonden KUBEN.

Kom og få faglige input og et stort netværk, når hele FM-branchen mødes ved årskonferencen 19. - 20. marts 2020. I år tilbyder vi en mentorordning, så alle har mulighed for at få en erfaren kollega fra branchen at sparre med. 

Til årskonferencen i år har vi FN’s 17 verdensmål som overordnet tema. Vi angriber emnet fra forskellige vinkler og dykker ned i konkrete tiltag i FM-branchen. Er bæredygtighed og de øvrige verdensmål noget du brænder for i FM-branchen, så send os en ansøgning.

Vi har sat følgende kriterier for ansøgningerne, og du kan søge, hvis du opfylder minimum 3 af dem:

  1. Du sender os en motiveret ansøgning inden torsdag 5. marts 2020.
  2. Du er under uddannelse eller nyligt uddannet i FM-branchen
  3. Du tilmelder dig vores mentorordning, hvor man bliver matchet med en erfaren FM’er
  4. Du har arbejdet mindre end 3 år i FM-branchen på fuldtid
  5. Du har stor interesse i temaet bæredygtighed 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning – send den til kwn@dfm-net.dk. Vi giver jer alle besked efter fredag d. 6 marts kl. 15.00.

Annoncer