DFM relancerer netværk for FM på hospitalerne

Den danske sundhedssektor står over for store udfordringer i forhold til et stigende pres på sundhedsøkonomien, på behandlingskvalitet og -udbud og på personaleressourcer. Hertil kommer byggeri, idriftsættelse og drift af supersygehusene og nye organiseringsmodeller i regionerne og nationalt.
Derfor udbyder DFM nu et fornyet netværk, som samler FM-ledere i hospitalssektoren på tværs af hospitaler og regioner og etablerer et fundament for udviklingen af hospitals-FM i dette krydspres.
Formål
Formålet med netværket er at drøfte og udvikle hospitals-FM med henblik på, at vi i endnu højere grad kan understøtte de kliniske processer på en omkostningseffektiv måde - og med henblik på, at vi kan styrke udviklingen af patientrejsen og - oplevelsen.
Derudover er formålet, at netværket imellem møderne kan bruges til sparring i forhold til konkrete udfordringer i det daglige.
Hvem deltager?
FM netværk – Danske Hospitaler er et forum for de FM-ansvarlige på danske hospitaler og/eller centrale FM-personer i regionernes koncernfunktioner. Gruppen debatterer hovedsageligt på strategisk og taktisk niveau.
Hvad får du ud af deltagelsen?
- Du får faglige FM-relevante indlæg på højt niveau, der sætter fokus på udviklingen af hospitals-FM.
- International inspiration fra vores hospitalsnetværkspartnere i Holland, Sverige og Norge.
- Fortrolig erfaringsudveksling, sparring og inspiration fra jævnbyrdige
- Et fortroligt og uformelt forum, hvor du kan drøfte de udfordringer, du møder i din ledelsesmæssige dagligdag.
Du kan:
- Diskutere, debattere og dele viden om FM i den brede hospitalskontekst
- Få inspiration i øjenhøjde fra andre, som laver det samme som dig
- Få faglig og ledelsesmæssig inspiration og viden på højt niveau
- Drøfte hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er, inden for planlægning, drift og ledelse af FM.
- 4 møder om året – og en studietur
- DFM faciliterer netværket og varetager dagsordner, indkaldelser, mail-lister, referater, organisering af indlægsholdere mv.
Vi gennemfører fire dagsmøder om året, hvor vi henter relevante indlægsholdere ind til at give inspiration og viden. Vi afstemmer løbende indholdet på møderne, idet vi både sigter mod de mere strategiske spørgsmål og de aktuelle udfordringer.
Vi gennemfører årligt en to-dages egenbetalt studietur til udlandet, hvor vi udforsker internationale erfaringer og tendenser. Dette gør vi normalt i samarbejde med vores internationale hospitalssamarbejdspartnere.
Deltagelse i netværket koster 9.500 kr. pr år ex. moms.
Første møde er tirsdag d. 12. maj kl. 9.00 – 12.00 i København. Tilmelding til netværket sker efter først-til-mølle-princippet og skal ske til lli@dfm-net.dk