Har FM brug for en spindoktor?


Når samspillet mellem FM og resten af organisationen bliver mere og mere integreret, så bliver det også mere og mere afgørende, at FM kan forklare, forsvare og perspektivere den betydning FM har – med ord og begreber som kan forstås af både direktionen, kollegerne og de eksterne samarbejdspartnere.
Med dette udgangspunkt inviterer vi til arrangementet "Har FM brug for en spindoktor?" hvor vi bl.a. vil blive klogere på hvilke retoriske greb man kan bruge for at kommunikationen bliver klar og tydelig, hvordan kommunikerer man med en økonomidirektør - så han lytter?, vi vil også behandle udfordringer fra hverdagen via spørgsmål fra salen + du kan sende dine dilemmaer/udfordringer på forhånd (send dine forslag til dfm@dfm-net.dk)
Vi vil også gå ind i, hvordan det er at være FM chef for en unik bygning som DR Koncerthuset – tegnet af Jean Nouvel. Vi gennemgår udfordringerne, og slutter dagen af med en middag og derefter afprøver vi koncertsalen med deltagelse i Torsdagskoncerten.
Arrangementet afholdes hos DR, som vandt Drifstherreprisen 2017 i marts på Årskonferencen i Helsingør. DR var en ud af ialt 4 nominerede og vandt prisen efter en afstemning iblandt foreningens medlemmer, som deltog på konferencen.