Nyheder
tablet-menu
Nyheder
mobile-menu

Medlemsmøde om 'beredskab og risikostyring' af Firmaberedskab hos Jeudan

9. december 2019
Simon Gardner Mogensen
Studentermedhjælper m. ansvar for presse og kommunikation
DFM netværk

Klokken havde ikke slået 08:30, før den første del af de nysgerrige medlemmer af DFM netværk mødte på Bredgade 30 hos Jeudan - hvor medlemmer blevet taget godt imod af Firmaberedskab og DFM netværk. Der var nemlig sørget for kaffe og morgenbrød, til de tidligt fremmødte medlemmer - som lige havde tid til at vende deres forventninger til arrangementet og hvad der ellers kom på sinde, inden det første oplæg startede kl. 09:00.

Efter den gode stemning var etableret over lidt til ganen og lidt koffein til at starte dagen ud på, bevægede medlemmerne sig mod lokalet, hvor oplæggende skulle finde sted. Her bød Christian Fredberg fra Firmaberedskab velkommen og gennemgik programmet. Et program som skulle vise sig, at byde på håndtering af alt fra terror, brand og diverse ulykker, til forsyningssvigt og utilgængelige bygninger.

78595691_722127181609472_6252273077783101440_n.jpg

79222830_2325597124366733_3110878351892414464_n.jpg

Efterfølgende stod den på første oplæg fra Mads Pærregaard, der har en baggrund som Officer i Forsvaret, Sikkerhedsrådgiver i Udenrigsministeriet og Driftsdirektør hos Nokas, samt stifter og CEO af/hos Human Risks i 2016. Med overskriften 'Risikostyring, -accept og forsikring', ville Pærregaard indlemme medlemmerne i den komplekse risikoorienterede verden - som Risikostyring ofte kan være for mange virksomheder. Men selvom Risikostyring for mange er et fjernt begreb og svært at forholde sig til i praksis - gør det det ikke mindre aktuelt at forholde sig til, når uheldet nu engang er ude.

Men hvordan gør en virksomhed eller organisation dette, på den mest hensigtsmæssige måde, i lyset af de mange andre faktorer man bør have for øje? Denne undren omfavner Pærregaard i starten af sin præsentation, ved at stille spørgsmålet;

"Hvordan kan man arbejde systematisk med risikostyring i forhold til at forebygge og sikre en oplyst beslutning om eventuel risikoaccept. Og hvordan kan en professionel risikostyring ses i sammenhæng med reduktion af forsikringspræmier?"

Hvilket ledte til, at oplægget kom rundt i forskellige afskygninger, for at kunne give et fyldestgørende svar. Ved udgangspunkt i den omtalte kompleksitet, bevægede Pærregaard sig over mod det, som enhver bør forholde sig til, hvis man vil forstå Risikostyring - nemlig om man kan måle risiko? Og med de 5 gængse parametre, fra meget lav risiko til meget høj - blev medlemmerne ledt ind i den teoretiske verden hos Daniel Kahnemans 2 systemer. Med Intuition og instinkt, som modsætning til rationel tænkning, samt "Støj"-begrebet fra Kahneman som løftestang - blev en drøftelse af, hvordan man forbereder sig på de omtalte risikoer igangsat.

Dette ledte til, at problematiseringen af de mange (uforudsete) risici, i kontrast til de få tiltag og planer, som alt for få virksomheder forholder sig til. Alt imens, at dette skal foregå i sameksistensen med, at man er en virksomhed, der allerede har en etableret en forretningsplan og strategi - såsom de mange FM-funktioner. For her lagde Pærregaard tryk på, at man bør sikre, at der forekommer en samhørighed mellem virksomhedens strategi og evt. risikostyring - gennem en metodisk tilgang. Hvor involvering og dialog med diverse led i organisationen eller virksomheden, bliver centralt for at identificerer og prioriterer risici. Hvor Pærregaard i sin metodiske gennemgang, understreger hvorledes at man bør 'Holde det enkelt' -> 'Gør det nemme det rigtige'.

Afslutningsvis vælger Pærregaard placeringen på Bredgade 30 hos Jeudan, som en praktisk eksemplificering af hans metode, i forhold til Risikostyring og hvordan dette ville se ud i praksis.

78739459_2868388883184924_4278936004150165504_n.jpg

Det andet oplæg m. Christian Fredberg og Claus Olsen lagde sig i samme stil som Pærregaards oplæg, ved den præsenterede pointe omkring risikoaccept og den efterfølgende forpligtigelse i, at implementere dette i virksomhedens strategi og mål. Og udover dette sammenfald, så har Christian Fredberg også en baggrund som linjeofficer i Hæren og reserveofficer chef for de militær-civile forbindelsesofficerer i samfundets beredskab - samt Claus Olsens lange erfaring som vicepolitiinspektør hos politiet. Alt imens Fredberg og Olsen også er henholdsvis direktør og chefkonsulent hos Firmaberedskab.

Deres præsentation tager også udgangspunkt i et spørgsmål. Deres spørgsmål har til hensigt at forene Beredskab og Krisestyring, med den måde vi tænker FM, ved;

Hvordan kan FM-funktionen arbejde med beredskab og krisestyring som en naturlig forlængelse af risikostyringen?

Hvilket leder til Fredberg og Olsens hovedpointe - nemlig at sikkerhed og beredskab bør være en naturlig del af FM. For ved evt. hændelser som kan skade virksomheden på både kort og lang sigt, bør der være en inkorporeret orientering for beredskab - i kraft af den risikoaccept, som Pærregaard demonstrerede tidligere. For at mindske diverse omkostninger, vil det at have øje for samspillet mellem 1) teknik, 2) organisation, og 3) planer og procedurer være essentielt. For Beredskab skal helst gerne ses som en forlængelse af risikostyringen. Ved at kunne forholde os til de trusler vi har erkendt gennem risikostyringen, kan vi forholde os til det uforudsete, gennem beredskab.

Da denne pointe var sat i sten, indledte Fredberg og Olsen en gennemgang af de praktiske orienteringer man bør begå sig - for at afdække den føromtalte pointe. Som sker igennem 1) Parallelle beredskabsprocessor på forskelle niveauer, 2) "Her og Nu"-indsatsen , 3) Ledelsesmæssig styring, 4) Strategisk styring, og 5) FM's opgaver i beredskab og krisestyring.

Gennem disse processor, bør arbejdspladsen, igennem bl.a. øvelser, klare inddeling af roller og en plan for opstået hændelser - have mulighed for at reducere de omkostninger, som vil havde været til følge uden beredskabsstyringen.

Slutteligt i præsentationen, vælger Fredberg og Olsen at forholde dem selv og medlemmer til, hvordan de kan tage dette med hjem. For ved sådan en andel af information og gode redskaber, er det der kan få det værdimæssigt omsat, en plan for implementeringen. Dette har Fredberg og Olsen for øje, idet at de har tre parametre, ved 1) risiko -og konsekvensanalyse 2) sammenhængende beredskabsplan, og 3) Sammenhængende alarmerings -og kommunikationssystem.

80327168_1505778466240823_8856279090416582656_n.jpg

79685780_460142724911113_6941880908093849600_n.jpg

Som afslutning på begge oplæggende, indledtes en dialog mellem oplægsholderne og DFM's medlemmer. Hvor bekymringer omkring beslutningstagningen,  forsikringspræmier og de omtalte øvelser blev central. Hvor medlemmerne præsenterede kritiske tendenser i automatisere disse øvelser gennem E-learning. Derudover blev virkelige eksempler hevet frem, fra diverse medlemmers respektive organisationer - som ivrigt blev brugt som praktiske eksempler på, hvordan risikostyring og beredskab kan benyttes.

78597319_2708960212726369_6708120393816735744_n.jpg

78677626_605514706853155_5110466269933469696_n.jpg

Annoncer