Facility Management Prisen - hvad er det egentlig for en størrelse?

For 16 år siden, i 2003, så Driftsherreprisen dagens lys. Rigshospitalets Servicecenter er valgt som den første modtager af prisen.
”Prisen gives for centrets målbevidste arbejde for bedre og billigere serviceydelser til hospitalets mange funktioner, samtidig med at medarbejderne er blevet mere engagerede og tilfredse” Sådan skrev Kjeld Nielsen som var medstifter af DFM netværk, redaktør på FM Update og en del af pris udvalget.
Indtil nu, er prisen blevet uddelt til 9 organisationer:
- Rigshospitalet (2003)
- DAB (2004)
- Coloplast (2005)
- Vilbjergs OPP-skole (2006)
- Københavns Ejendomme (2007)
- Tetra Pak (2008)
- Hørsholm Kommune (2012)
- Coor & Rigspolitiet (2015)
- DR Ejendomme og Service (2017)
Igennem tiden har prisen udviklet sig. Frem til 2012 vandt vinderen 100.000, som skulle øremærkes til en kunstnerisk udsmykning efter prismodtagerens eget valg og Hørsholm Kommune kunne præsentere klimainstallation, der den dag i dag, kan ses på Hovedgaden.
I 2015, da Coor & Rigspolitiet vandt prisen, gik de 100.000 ikke længere til et kunstværk, men til et arrangement med prismodtagerens vinderprojekt som omdrejningspunkt. Coor & Rigspolitiet arrangerede et rigtig godt arrangement, hvor erfaringerne blev delt og blev krydret med input fra diverse kendte personligheder.
Da tiden nærmede sig for at finde vinderen af prisen i 2017, valgte vi at støve den gevaldigt af og skrue ekstra op for at udbrede budskabet – det blev gjort via grundigt materiale om vinderne, film m.m. I forhold til udvælgelsen, valgte vi også en helt ny retning. I stedet for en pris komité var det medlemmerne, der deltog på Årskonferencen, der via en afstemning, udvalgte vinderen af prisen. DR blev afsløret som vinder under gallamiddagen torsdag aften.
Den røde tråd er der dog ikke ændret ved. Prisen sætter fokus på fremragende FM, og de spændende cases, der er derude og kigger man igennem de tidligere vindere, står det klart at stoltheden over velovervejet og veldrevet FM afdeling er det der hyldes, når vinderen af prisen skal findes. Som der blev skrevet i 2004 – og stadig rammer plet:
”Facilities management handler om at styre driften af en bygning med alle dens funktioner og faciliteter – planlagt og systematisk – og samtidig sørge for at vedligeholde bygningen og alle dens bygningsdele ”med rettidig omhu”. Det er en indsats, som i sig selv sjældent er voldsom spektakulær. Men resultaterne er altid til at få øje på.”
Vinderen af Driftsherreprisen i 2017 var DR, de har formået at løfte FM fra en klassisk rolle som vicevært til innovativ motor i DR med fokus på forretningen og brugernes behov. Og denne gang, 2019, er temaet digitalisering, da det er et felt, som er vigtigt inden for alle områder af FM. Samtidig er det et felt, som er under rivende udvikling – vi er spændte på at se hvem der løber med prisen i 2019 .. og vi kan love, at det bliver lige så festligt som i 2017.
I 2019 har vi valgt digitalisering som hovedtema og vi har 5 stærke kandidater til prisen. Digitaliseringen påvirker FM dobbelt: Når digitaliseringen ændrer kernevirksomhedens produktions- og forretningsprocesser, er det en anden type virksomhed, som FM skal understøtte. Det giver helt andre succeskriterier. Samtidig skal FM-aktiviteterne digitaliseres, og det er særdeles udfordrende at arbejde struktureret med dette, da FM’s aktivitetsområde spænder bredt fra bygningsportefølje og ejendomsdrift til Space Management og kantineservice.
De 5 kandidater til Facility Management Prisen 2019 er:
Vinderen af Facility Management Prisen 2019 findes på Årskonferencen via en afstemning iblandt deltagerne. Læs mere og tilmeld dig Årskonferencen her