En hjerneforsker, en filosof og en af landets mest erfarne rådgivere taler på Årskonferencen

I år fører vores facilitator Rolf Ejlertsen os sikkert gennem programmet, der indeholder emnerne: digitalisering, kommunikation, Space Management, disruption og Workplace Management.
En række af førende specialister vil give os inspiration og nye vinkler til hvordan vi tackler de udfordringer og muligheder teknologien giver os.
Vi er midt i den teknologiske tidsalder, og digitaliseringen er en stærk driver for forandringer. Tiden vi er i nu, er også en spændende, fordi i takt med teknologien udvikler sig, kommer der flere nye muligheder på banen, som vi ikke har set før. Derfor var det også nærliggende, at vælge digitalisering som det overordnede emne på Årskonferencen 2019 – men der er også en række andre interessante emner på programmet udover digitalisering.
"Når computeren kan give svarene, så bliver det vigtigere at vi kan stille de rigtige spørgsmål og hvis vi som ledere bliver ved med at træffe beslutninger ud fra, at "sådan plejer vi at gøre", og "sådan gør de fleste", så har vi ikke forstået meget af de udfordringer vi står over for."
Citatet er Anders Indsets. Han er årets Key Note Speaker. Han er erhvervs filosof, og han bygger bro mellem digitalisering, klassisk filosofi, fremtidens videnskab og teknologi. Anders Indset´s mission er at komme al bullshit og vanetænkning til livs, og udrensningen skal bl.a. ske med filosofi - eller kunsten at tænke, som han kalder det.
Data skal ikke kun bruges til at forså hvad der er sket, men også til at forudse, hvad der vil ske
Vi kender begrebet ”at sætte kunden i centrum” fra detail – og hotelbranchen. Gennem de seneste år har begrebet også bidt sig fast i FM-branchen. Det er vigtigt at sætte dem din organisation er til for i centrum - og forstå dem, men vi skal også have fokus på, hvad det indebærer, og hvordan man lykkes med det, så begrebet ikke bliver en tom frase eller et nyt buzzword. Her er den digitale transformation en vigtig nøgle til succes. Vi har inviteret 4 eksperter som giver deres bud på, hvordan man ved hjælp af de nye teknologiske muligheder omsætter dem til nye FM-strategier og nye FM-services i blokken ”Space as a service -future og Work”.
Hvis din CEO spurgte dig, hvad der er det vigtigste ved digitalisering, så……
Det er et af de spørgsmål, vi kommer til at stille til Kenneth Thorsager og 4 af vores eksperter, der bl.a. har skrevet bogen ”Facility Management som digital forandringsagent” der udkom i november 2018. Vi vil også kigge nærmere på de trends, der præger den teknologiske udvikling.
Forandring er ikke noget, som er klogt at overlade til andre. Uanset om du sidder med et stort eller et afgrænset ansvarsområde, så kan du bedre udvikle dit job og bidrage til at skabe en skarpere virksomhed, hvis du kan se de forandringer som venter lige om hjørnet. I vores "distruption blok" vil vi kigge nærmere på hvilke forandringer, teknologien har bragt med, kan vendes til vores fordel, og bruges til at lave helt nye strategier for fremtidens FM. Vi har inviteret Tune Hein, der er en af landets mest erfarne rådgivere indenfor disruption, strategi og ledelse. Han er senest forfatter til bogen ”Disrupt dig selv”. Tune vil sammen med Peter Ankerstjerne, IFMA 2´nd Vice Chair og Kim Staack Nielsen, formand for Dansk HR belyse hvordan du gør disruption til din fordel.
Vi får også besøg af en hjerneforsker, Laust Lauridsen. Vi bliver klogere på, hvordan vi kan bruge hjerneforskning i FM og skabe arbejdspladser, der respekterer at brugerne er udstyret med hjerner, der er udviklet af mange tusind års naturlig evolution. På en workshop vil han give de mest nysgerrige FM’ere mulighed for at afprøve den hjernevenlige tilgang gennem praktiske øvelser og man kan blive klogere på hvilke konklusioner kan vi drage på baggrund af øvelser og dialog.
2019 er også året hvor vi skal finde vinderen af FM Prisen 2019
En stor del af årets program er afsat til FM Prisen 2019 som uddeles i samarbejde med Boligfonden KUBEN. De fem kandidater til prisen har det til fælles, at de alle nærer et brændende ønske om at skabe mere effektiv Facility management gennem nyskabende IT-systemer.
"DFM netværk har valgt at have fokus på digitalisering i 2018 og 2019. Det er dejligt at se hvor mange spændende ting, der sker i vores branche lige nu. Det er vigtigt at trække de gode eksempler frem, så de kan være til inspiration til os alle, siger bestyrelsesformand for DFM netværk"
Citat: Mogens Kornbo, bestyrelsesformand, DFM netværk.
De fem finalister er:
- FællesBo/Eseebase
- DTU Campus Service
- Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland
- Fitness World
- Hillerød Kommune
De 5 kandidater præsenteres på Årskonferencen, og vinderen findes via en afstemning, der finder sted iblandt deltagerne på Årskonferencen.
Så der er al mulig grund til at tilmelde sig Årskonferencen 2019
– se hele programmet på dfm-net.dk.
----------------------------
DFM netværk afholder hvert år en 2 dages konference med FM på programmet. Konferencen er en unik mulighed for at samle FMére fra hele landet, hvor faglige emner vil blive taget på i form af indlæg fra en lang række af branchens førende specialister. Temaet varierer fra år til år og vil afspejle hvad der er relevant i den virkelighed, som vore medlemmer befinder sig i. Årskonferencen 2019 bliver afholdt i Helsingør den 28.- 29. marts 2019 med hovedtemaet digitalisering. Læs mere om Årskonferencen her
Programmet til Årskonferencen indeholder 6 blokke med i alt 19 indlægsholdere som tilsammen giver os inspiration og nye vinkler til emnerne: Digitalisering, kommunikation, space management, disruption og workplace management. Find programmet her
Facility Management Prisen er indstiftet i samarbejde med Boligfonden Kuben og DFM netværk. Prisen, skal gå til en person eller virksomhed, som har udmærket sig inden for Facilities Management. Prisen blev uddelt første gang i 2003. Prisen er også dedikeret til et arrangement, som tilrettelægges af DFM netværk og Boligfonden Kuben i tæt samarbejde med vinderen. Læs mere om prisen her