Nyt system puster liv i data fra energimærker
Data fra energimærker har en stor værdi og kan bruges til at optimere beslutningsgrundlaget for energiforbedringer. Ny platform gør dataene nemt tilgængelige og brugbare for bygningsejere.
Den lovpligtige energimærkning rummer en guldgrube af bagvedliggende data - fra informationer om ejendommenes energitilstand og potentialet for forbedringer til grundlæggende data om ydervægge, vinduer, varmeanlæg og andre elementer i ejendommene.
Hidtil har disse mange data dog ikke umiddelbart været tilgængelige for dem, der ejer og driver bygningerne, og dermed går et stort potentiale for at gøre energimærkerne operative og skabe overblik over potentielle energibesparelser og renoveringsprojekter i ejendomsporteføljen tabt.
Den situation gav for nogle år siden virksomheden Energy Systems A/S ideen til at udvikle et nyt værktøj, der gør dataene tilgængelige og overskuelige at arbejde med. Energy Systems står i forvejen bag den mest benyttede software til energimærkning i Danmark, Energy 10, og var bevidst om, at der var store udfordringer med at bruge de mange data fra energimærkningerne.
”Energimærkerne rummer en masse data, som er meget komplicerede at håndtere, selv om det umiddelbart kan se nemt ud. Vi gik i gang med at udvikle en platform, hvor man nemt og effektivt kan genbruge de mange data fra energimærkerne og koble dem med data fra andre systemer, heriblandt energistyringssystemer (EMS),” fortæller salgschef Mikkel Laurberg fra Energy Systems.
Samlet overblik over energidata
Den nye digitale platform med navnet Energy Projects kom på markedet i 2017. Siden har en række offentlige og private virksomheder taget den nye løsning til sig og er begyndt at bruge data fra energimærkerne til at skabe overblik over ejendomsporteføljen og dens energitilstand. Platformen kan give et præcist billede af den aktuelle situation og kan endvidere bruges til at tegne et billede af, hvordan fremtiden vil se ud, når forskellige energibesparelser og energiprojekter er gennemført.
Energy Projects kan udover data fra energimærkninger også bearbejde data fra andre kilder - fx energisyn, egne energiscreeninger, energistyringssystemer, FM-systemer og forbrugsoplysninger. Det giver FM-organisationen mulighed for at arbejde strategisk med data og udarbejde beregninger, analyser og dokumentation, der kan anvendes som grundlag for at prioritere og træffe beslutninger om ejendomsporteføljen. Lige fra store renoveringsprojekter over små energitiltag til forslag om at sælge eller konvertere bygninger til andre formål.
Gode erfaringer i Frederikshavn
Frederikshavn Kommune er en af de offentlige virksomheder, som har taget Energy Projects til sig. Den nordjyske kommune har arbejdet strategisk med energiområdet i en række år med fokus på bygningernes energiperformance, vedligeholdelses og funktionsmæssige stand.
På den baggrund så man i Frederikshavn potentialet i et digitalt værktøj, der dels kunne give et bedre grundlag for at træffe fornuftige beslutninger omkring bygningsmassen, og dels gøre det nemmere at sammentænke energiinvesteringer, vedligehold og anlæg i videst muligt omfang.
Frederikshavn Kommune indførte Energy Projects i foråret 2018 og erfaringerne med det første halve års brug af platformen er gode.
”Systemet har givet os et rigtigt godt overblik og indblik i data, som vi ikke tidligere har haft adgang til, og som sammenlagt giver os mulighed for at bruge informationerne både strategisk og operativt i arbejdet med at energioptimere kommunens bygninger,” fortæller Bo Niebuhr, afdelingsleder i Bygherre & Anlæg i Frederikshavn Kommunes ejendomscenter.
Visuel præsentation af energiforbedringer
FM-organisationen kan eksempelvis nemt skabe en visuel fremstilling i Energy Projects og vise politikerne både den aktuelle situation og effekterne af at investere i energiforbedringer.
”Vi bruger også systemet som et dokumentationsværktøj. Når vi ansøger om energitilskud til projekter, har vi brug for en masse data til dokumentation. Dem kan vi nemt trække ud af systemet, og det letter vores arbejde,” siger Bo Niebuhr.
Han peger endvidere på, at omfanget og niveauet af data varierer meget fra bygning til bygning i de i alt cirka 300.000 m2 bygningsmasse, som Frederikshavn Kommune råder over, og med Energy Projects er det relativt nemt at kvalificere data fra energimærkerne og lægge dem ind i de digitale bygningsmodeller, hvor informationsniveauet stadig er lavt. Værktøjet er endvidere med til at give medarbejderne en fælles metodik, så man opnår et ensartet grundlag for de data, man arbejder med.
”Hver gang vores energimærker fornyes, indlæser vi blot de nye energidata, og vi kan selv lægge yderligere oplysninger ind på de enkelte bygninger efterhånden, som vi får flere data fra vores eget arbejde. På den måde er systemet dynamisk, og vi kan selv arbejde videre med dokumentationen inden for den periode, som energimærket løber, og eksempelvis oprette forslag, som energikonsulenten ikke har foreslået,” siger Bo Niebuhr.
Systemet er med til at spare tid
Som konkrete eksempler på, hvad Energy Projects kan anvendes til, nævner Mikkel Laurberg fra Energy Systems, at man med nogle få klik kan udarbejde en Top 5 eller Top 10 over, hvilke ejendomme i porteføljen, der rummer det største potentiale for CO2-besparelser.
Man kan også lave en sammenligning mellem besparelser i forhold til investeringer ved energiforbedringer ud fra forskellige strategiske synsvinkler, hvor der fx er fokus på sparede kilowatttimer, økonomisk besparelse eller CO2-besparelse.
Ifølge Mikkel Laurberg kan virksomheder med Energy Projects spare op til 30 procent af tiden på håndtering af energiprojekter og dokumentation.
”Men først og fremmest giver systemet et langt bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger om energiforbedringer og projekter på tværs af ejendomsporteføljen,” siger Mikkel Laurberg.
Flere end 10 kommuner landet over anvender allerede systemet, og store private virksomheder er også blandt kunderne til Energy Projects.
