København får snart klippet græs af robotter

Hovedstaden får snart klippet græsset på sine fodboldbaner af selvkørende og gps-styrede plæneklippere. Også arbejdet med at optegne hvide streger på banerne skal ske automatisk. Ejendomschefen i Kultur- og Fritidsforvaltninger venter at spare over 2,5 mio. kr. årligt og undersøger, om robotter kan fjerne affald fra banerne.

Som den første kommune i landet er København ved at gøre klar til, at græsset på fodboldbanerne bliver slået af plæneklippere, som er selvkørende og gps-styrede.

”Når sæsonen begynder næste forår, går vi i gang med fuld drift på Kløvermarken på Amager, vores største baneanlæg. I løbet af fire år forventer vi at bruge selvkørende plæneklippere på alle vores græsbaner,” fortæller Morten Clausen, ejendomschef og FM-ansvarlig i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Velkendt teknik

Han og afdelingen fik 2017 bevilget en million kroner til at teste selvkørende enheder til at klippe græsbanerne og har samarbejdet med et dansk firma og den amerikanske traktorproducent John Deere. Fodboldbanerne er hidtil blevet klippet ved, at en chauffør kører rundt i en traktor med en 7½ meter bred plæneklipper bagpå. Det kan nu foregå ved, at traktorerne bliver programmeret og selv kører rundt med klipperen bagpå – uden chauffør.

”Teknikken er kendt allerede. Der er masser af selvkørende traktorer ude hos landmændene; de har måske fem kørende ude på marken og kører selv ved siden af. Det sker normalt på privat område, men hos os er sikkerhedskravene højere, fordi vores baner er offentlige områder, hvor der kan færdes mennesker,” siger Morten Clausen.

Inden den selvkørende klipning bliver bredt ud til alle baner og anlæg, skal køb af det fornødne udstyr i udbud.

Teknologien udvikler sig hele tiden, og med de seneste forsøg har det vist sig, at det ikke er nødvendigt at have ekstra traktorer i reserve til den traditionelle klipning og til andre opgaver. Det er nemlig samme type traktorer, som blot forsynes med særlig software, der gør dem selvkørende.

Morten Clausen har også anskaffet selvkørende udstyr eller robotter, der kan opstrege og genopstrege banerne i løbet af sæsonen. Hidtil kunne det ikke gøres nøjagtigt nok, men nu er teknikken på plads.

Ny struktur

Når investeringerne er gennemført, forventer Morten Clausen, at hans afdeling kan spare fem årsværk ud af 35 svarende til godt 2½ million kroner.

Den forestående digitalisering har også udløst ændringer af organisationen, ligesom de ansatte skal have udvidet deres kompetencer.

”Så store forandringer kræver, at vores mellemleder er tæt på, hvor det sker. Vi er gået over til en mere decentral struktur, så fire teamledere er tættere på driften og arbejder med ude på anlæggene. Vores folk går groft sagt fra at køre nogle traktorer til at skulle programmere og overvåge dem, og det kræver nogle nye, digitale kompetencer, fx når de skal strege baner op på iPads. Derfor er vi gået i gang med opkvalificering ved hjælp af blandt andet e-læring og podcast,” siger Morten Clausen.

Som en sidegevinst har han fornemmet en stolthed i afdelingen.

”Vi er langt fremme med noget, som både vækker interesse internt i hele kommunen og i andre kommuner, og det er medarbejderne stolte over.”

Robotter tager måske skraldet

Morten Clausen og hans afdeling er ved at undersøge, om teknologien med selvkørende enheder kan udbredes til andre funktioner på de mange baner på samlet omkring en million kvadratmeter.

”Der ligger tit dåser, flasker og alt muligt andet på banerne, og hvis bare en enkelt flaske bliver knust under klipningen, er det farligt at spille på banen. Nu kører en mand rundt og går ud og samler affald op, inden græsset bliver klippet.  Vi ser på, om vi kan få en robot til at tage affaldet – der findes allerede robotter, der samler golfbolde op.”

Trods stor politisk interesse for el-køretøjer vil motorerne på selve græsklipperne indtil videre fortsat være dieseldrevne, forklarer Morten Clausen:

”Os bekendt findes der ikke eldrevne klippere med tilstrækkelig kraft. Det skyldes nok, at de ville kræve meget store og dermed tunge batterier, og så ville klipperne blive for tunge og trække dybe spor på banerne.”

Græsbaner i København

• Kultur- og Fritidsforvaltningen passer 1 mio. kvm græs-fodboldbaner
• Ansvar for 5 stadioner godkendt til 1. division
• Tre største anlæg er Kløvermarken (Amager), Valby Idrætspark og Ryparken (Østerbro)
• 35 ansatte står for den ”grønne drift”

Forandringsprocessen

• Mere decentral ledelsesstruktur med teamledere tættere på driften; de er nu ude på anlæggene og har færre under sig end før
• Ansatte går fra at klippe manuelt til at programmere/overvåge selvkørende enheder. Kræver kompetenceløft, som udføres med e-læring og podcast

Forandringer i FM-aktiviteter

• N/a

Følgeforandringer i andre aktiviteter

• Undersøger, om selvkørende robotter kan opsamle affald på de mange baner

Betydning for omkostninger

• Efter 4 år venter afdelingen at spare 5 årsværk ud af 35 eller godt 2,5 mio. kr.
• Samlet investering på 7,5 mio. kr. i robotter og kompetenceudvikling

Betydning for værdi

• Ingen ændringer i fx kvalitet, men klippe-opgaven bliver løst billigere, hvilket frigør penge til besparelser eller opfyldelse af andre politiske ønsker