Arrangementer
tablet-menu
Arrangementer
mobile-menu
Fredericia / Medlemsmøde
Afholdt
25. august 2020
13:00 - 17:00

Grønne udearealer

I en tid hvor klimaforandringerne fylder i debatten, giver det god mening at se nærmere på, hvordan kommunernes og virksomhedernes strategi for at imødekomme klimaændringerne også spiller ind i tilgangen til området udenom vores bygninger
Indtil nu har man tænkt at grønne arealer skal være pæne, lette at vedligeholde og præsentere området flot. Men den holdning er under udvikling. I en tid hvor klimaforandringerne fylder i debatten, giver det god mening at se nærmere på, hvordan kommunernes og virksomhedernes strategi for at imødekomme klimaændringerne også spiller ind i tilgangen til området udenom vores bygninger. Det handler blandt andet om skybrudssikring og øget biodiversitet. 

Ørsted har inviteret os på besøg til et kig på deres initiativer og her vil de også løfte sløret for deres spritnye plan for en ny flot og grøn hovedindgang. Indgangen bliver udført i en helt anden stil end det område, som vi skal se på vores gåtur nemlig der, hvor Ørsted har anvendt konceptet "vild med vilje". Her er der mere vildtvoksende blomster for at sikre biodiversitet og mangfoldighed. Foreningen "vild med viljes" stifter Philip Hahn-Petersen fortæller om konceptet.

Derudover skal vi blive klogere på bybier. "Bybi" er en social økonomisk virksomhed og forening, som sætter bistader op ved virksomheder for at fremme sammenspillet mellem bier, mennesker og blomster og for at skabe en grønnere by. Oliver Maxwell er stifter af initiativer og vil fortælle om initiativet ved de bistader, de har opsat ved Ørsted.

Endelig sætter vi fokus på grønne facader. De er smukke, men hvad er fordelene og ulemperne, og hvad bør man være opmærksom på, før man kaster sig ud i etablere en grøn facade? Ann-Charlott Eriksen har skrevet Ph.D. om grønne facader og undersøgt designernes forudsætninger for at lave vellykke­de grønne facader, hvordan grønne facader repræsenteres i arkitekturpublikationer samt gennemgået den tilgængelige forskningslitteratur. Konklusionen er klar: Grønne facader præsenteres oftest unuanceret og som en statisk universalløsning der kan klistres på bygningen til sidst, helt uden forståelse for det lokale rum eller den sæsonafhængighed som er et vilkår med et leven­de plantema­teriale. Ann-Charlott viser gode og mindre gode eksempler på grønne facader.

Vi slutter dagen med erfaringsudveklinger og debat om grønne arealer.

Programmet er således:

13:00 Ankomst og netværk og velkomst v/DFM 
13:15 Gåtur rundt på området
14:00 Pause
14:15 Vild med vilje v/Philip Hahn-Petersen, Kaospilot og formand for foreningen Vild med Vilje 
14:40 Vild med vilje hos Ørsted v/Lotte Sandal, Ørsted 
14: 55 Pause 
15: 25 Nye planer for receptionsområdet 
15:45 Bybier af Oliver Maxwell, founder og director, Bybi – Copenhagen city bee 
16:10 Grønne facader af Ann-Charlott Eriksen, Ph.D. og Kommuneplanlægger i Herlev Kommune 
16:40 Debat og opsamling  
17:00 Afslutning og forfriskning og netværk

 
Annoncer